Lumb: Der skal ske noget
Michael Lumb havde i 2009 stor succes i dansk fodbold hos AGF, og tiltrak sig så meget opmærksomhed, at russiske Zenit st. Petersborg stod klar med et tilbud. Det takkede århusianerne og den danske back ja til, men siden da er det gået voldsomt ned ad bakke for Michael Lumb.
Tiden i Rusland bød på meget lidt spilletid, og derfor valgte Lumb at lade sig udleje til Feyenoord i Holland. Men dette skifte viste sig blot et være skifte fra en bænkeplads til en anden, og det har gjort backen frustreret. Så frustreret, at han nu kraftigt overvejer sin fremtid.
- Der skal ske noget. Jeg kan ikke prale af meget spilletid i Feyenoord hidtil, så jeg udelukker intet på nuværende tidspunkt. Som det ser ud nu, så skal jeg tilbage til Feyenoord. I det mindste har jeg nogle gode venner nede i klubben, så det er ikke det største problem, siger Michael Lumb til sporten.dk.
Den tidligere AGF-spillerer pointerer dog, at han ikke regner med at et skifte bliver aktuelt før til sommer. Lumbs lejeaftale med Feyenoord udløber nemlig først til den tid. Bagefter skal han efter planen returnere til Zenit, og vil først på det tidspunkt overveje fremtidsperspektiverne.
Michael Lumb har også repræsenteret det danske landshold.