Casper Sloth skal endnu en gang på klubjagt. Det står klart, efter han og hans nu tidligere klub Motherwell er blevet enige om at rive kontrakten over og gå hver til sit.
Den tidligere landsholdsspiller kom ellers til klubben så sent som i sommer, da hans kontrakt med Silkeborg IF udløb. Dengang skrev han under på en toårig aftale, men den nåede han altså kun at gennemføre et halvt år af.
Læs også:Avis: Casper Sloth får ophævet sin kontrakt
- Nogle gange i fodbold fungerer tingene ikke af forskellige grunde. Men Casper har været professionel hele vejen igennem og har altid gjort sit bedste. Han tilstedeværelse har hjulpet med at presse yngre spillere på hans position til at imponere. Vi ønsker ham det bedste for fremtiden, siger manager Stephen Robinson til klubbens hjemmeside.
27-årige Sloth nåede bare at spille en enkelt kamp for Motherwell, da han blev skiftet ind i pausen af ligacupkampen mod Annan Athletic fra den fjerdebedste række. Han har blot siddet på bænken i to kampe i den skotske Premier League hidtil i sæsonen.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2019
Nu er Casper Sloth så transferfri og kan dermed finde en ny klub i ro og mag. Han er nemlig ikke bundet af transferdeadlinen, som for mange ligaers vedkommende falder til midnat.
Siden han forlod barndomsklubben AGF i 2014, har Sloth spillet for Leeds United, AaB, Silkeborg IF og altså Motherwell. Det forlyder ikke, hvor han fortsætter karrieren efter bruddet med sidstnævnte.
Læs også:Officielt: Casper Sloth skifter til skotsk klub
Læs også:Randers-direktør: Casper Sloth ikke aktuel lige nu
Læs også:Randers endnu ikke overbevist om Sloth: Så havde vi skrevet under