Video : Tipsbladet
Generelle

Klopp efterlyser dommer-aktion ved VAR-kendelser

Jürgen Klopp forstår ikke, at dommerne ikke bruger den VAR-skærm, der er til rådighed, når der skal træffes svære beslutninger.

Søndag aften stjal VAR igen alle overskrifter, da Liverpool og Wolverhamption krydsede klinger i Premier League.

Først fik Liverpool et mål anerkendt, efter det ellers først var blevet annulleret, og senere fik Wolverhampton et mål underkendt, som i første omgang var godkendt.

Læs også:Klopp om rotation: Det er ikke FIFA

Dermed var det ikke Liverpools tiende sejr i Premier League i træk, som var samtaleemnet efter kampen, men derimod de marginal-beslutninger som dommeren i løbet af kampen skulle træffe på et split-sekund - og de kunne håndteres på en bedre måde, mener Liverpools træner Jürgen Klopp:

- Vi har allerede haft én armhule-offside, og jeg synes, det var skulderen fra Adam Lallana, men det tog noget tid, hvilket man kan forestille sig ikke var så fedt for Wolverhampton, sagde Klopp efter kampen til Sky Sports og fortsatte:

Læs også:Klopp om reserve: Han er en klublegende

- Ved det andet mål kunne jeg ikke se, at der var nogen i offsideposition, så det var en overraskelse. Men så viste de, at ham som lavede afleveringen var offside, og det er det, VAR er til for, siger Klopp, der dog efterlyser, at dommerene i højere grad selv er med til at træffe de endelige beslutninger efter en given situationen.

- VAR handler om at træffe beslutninger, og jeg ville klart foretrække, at dommerne gik til skærmen, for den er lige ved siden af os, men den bliver aldrig brugt, og jeg ved ikke præcis hvorfor, sagde Klopp efter sejren.

VAR til trods, så vandt Liverpool kampen med 1-0, og de har nu hele 13 point ned til andenpladsen i Premier League.

Læs også:Officielt: Matip i Liverpool til 2024

Læs også:Klopp: Ville en 1-0 sejr have ændret noget?

Læs også:Klopp benægter at have behandlet FA Cuppen respektløst