Ken Ilsø har besøgt mange lande, men ikke vundet ret meget metal sin karriere. Han har blandt andet aldrig vundet et mesterskab. Nu er han i Australien hos Adelaide United, og nu skal det være.
I Adelaide United er 31-årige Ken Ilsø blandt holdkammerat med landsmanden Michael Jakobsen, og klubben er en af bejlerne til at vinde det australske mesterskab i den kommende sæson.
- Det er et af de store mål i min karriere - især at vinde et mesterskab og spille i den asiatiske Champions League. Adelaide United kan give mig den mulighed. Jeg forlod Guangzhou R&F halvvejs i sæsonen, da de sluttede på tredjepladsen, og jeg har tabt tre pokalfinaler. Det er det tætteste, jeg har været, siger Ken Ilsø til Fox Sports.
Ken Ilsø forlod Danmark og FC Midtjylland i 2010 og har siden været i Tyskland, Kina, Singapore, Malaysia og nu altså Australien. Som ungdomsspiller var han også i Holland.