Jens Jønsson har kontraktudløb: Jeg er lidt på bar bund
Det er snart to år, siden Jens Jønsson forlod AGF og dansk fodbold. Det var til fordel for Konyaspor i Tyrkiet, og han har selv omtalt skiftet som det bedste, han nogensinde har gjort.
Derfor overrasker det måske ikke, at han gerne vil blive i tyrkisk fodbold, når hans kontrakt med Konyaspor løber ud. Det gør den om en måneds tid, og det er bestemt stadig i spil at blive i klubben.
Jønsson ved dog ikke, hvad det ender med.
- Jeg tror og håber på, at jeg bliver dernede. Jeg står snart uden arbejde. Jeg ved, at de gerne vil beholde mig i Konyaspor. Der er præsidentvalg i den kommende tid, så de ved ikke rigtigt, hvem der vil være der bagefter, siger Jens Jønsson til Århus Stiftstidende.
- Hvis det stod til mig, så ansatte de bare træneren, der er der lige nu. Han reddede os trods alt fra nedrykning med manér, men ting kan vende hurtigt dernede. Jeg er lidt på bar bund. Jeg har interesse fra flere klubber dernede og andre steder i udlandet. Så nu må vi se.
En retur til Superligaen skal man dog nok næppe forvente. Den tidligere AGF'er slog tidligere på året fast, at Danmark ikke var en mulighed, når han skulle finde sig en ny kontrakt.
- De har hele tiden givet udtryk for, at de gerne vil forlænge med mig, men jeg har ikke modtaget noget, så jeg ved reelt ikke, om det passer. Men jeg kan sige så meget, at jeg er åben for at blive her. Jeg er faktisk åben over for alt, så længe det ikke hedder Danmark, sagde han i et interview med tipsbladet.dk.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.