Video : Tipsbladet
Generelle

Gode nyheder for Barcelona: Suarez tidligere klar end forventet

Luis Suarez bliver formentlig klar meget tidligere, end man havde forventet i FC Barcelona.

Da Barcelona et par uger efter januar-transfervinduets deadline hentede Martin Braithwaite i Leganés, skyldtes det i høj grad den skadeskrise, som klubben led under. Især offensiven var blevet hårdt ramt med langvarige skader til først Luis Suarez og dernæst Ousmane Dembelé.

Førstnævne blev ifølge prognoserne spået til at være ude i omkring fire måneder, men nu er der kommet gode nyheder til catalanerne på den front. Ifølge ESPN Deportes, er den uruguayanske angriber nemlig allerede i stand til at løbe med det skadede knæ og træne let med en bold. Han vil således være til rådighed inden maj måned, skriver mediet.

I spanske medier fremgår det, at Barcelona leder med lys og lygte efter en angriber, der kan erstatte 33-årige Suarez på længere sigt, og her nævnes først og fremmest Inters Lautaro Martinez i flæng.

Suarez må siges at have haft en glorværdig karriere i Barcelona, hvor han har formået at score imponerende 190 mål i 268 kampe, siden skiftet fra Liverpool.