Video : Tipsbladet
Generelle

FIFA vil hjælpe klubberne: Overvejer at flytte transfervinduet

FIFA's diskuterede i dag muligheden for at flytte transfervinduet til sommer, i tilfælde af at klubberne må spiller sæsonen færdig uden for normal tid.

I disse dage sidder fodboldledere verden over og holder øje med tal for smittede, indlagte og døde på grund af coronavirus. Først når tallene går den anden vej, nedad, kan verdens mest populære sportsgren afvikles igen.

Overalt håber de, at det kan blive på denne side af sommeren. Men måske må man spille hen over sommerperioden og dermed også hen over den skæringsdato, hvor de fleste kontrakter udløber: 31. juni.

Læs også:FIFA gør plads til EM i 2021: Vil flytte klub-VM

Det vil blive noget rod, hvis spillere i tusindvis skal skifte klub, midt i den periode hvor sæsonerne skal spilles færdig. Men nu overvejer FIFA at gå ind i sagen.

Tidligere onsdag holdt præsident Gianni Infantino møde med repræsentanter fra de seks konføderationer, herunder UEFA. De diskuterede blandt andet at flytte sommerens transfervindue.

Læs også:UEFA har planen klar: Ligaerne kan spille frem til 30. juni

De vedtog, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der blandt andet skal evaluere af behovet for ændringer eller dispensationer til FIFA's reglerne for transfers af spillere og registrering af spillere.

- Denne usædvanlige situation kræver usædvanlige tiltag og beslutninger. Krisen påvirker hele verden, og det er derfor, løsninger må tage højde for alle interessenter rundt om i verdens interesser, siger Gianni Infantino til FIFA's hjemmeside.

FIFA-lederne vedtog også planen om at donere 10 millioner dollars (68 millioner kroner) til Verdenssundshedsorganisationens kamp mod coronavirus.

Læs også:Dansk medarrangør om EM 2021: Ingen ønskesituation

Læs også:UEFA udskyder flere slutrunder: U21-EM har ingen ny dato

Læs også:Medie: Copa America bliver også udsat