FIFA-præsident overvejer at fusionere nationale ligaer
Foto: Getty Images
Generelle

FIFA-præsident overvejer at fusionere nationale ligaer

Kunne det være mere interessant med en hollandsk-belgisk liga eller en med de nordiske lande sammen? Det vil FIFA's præsident Gianni Infantino nu undersøge.

Rundt om i verden er de forskellige mesterskabet enten bygget op om selve nationen eller den verdensdel, som man er en del af. Eksempelvis er de danske klubber alene sammen i Superliga, mens de kun møde andre klubber fra Europa i enten Champions League eller Europa League.

Nu åbner FIFA-præsident Gianni Infantino dog op for, at der kan blive fusioneret mellem ligaerne. Det fortæller han ifølge Reuters, skriver Ritzau via BT.

Læs også:FIFA-præsident med store planer: I skal skabe en ny topliga

- Vi er nødt til at være åbne for at drøfte ting. Belgien og Holland har snakket om en Benelux-liga gennem 20 år, og vi siger altid nej, fordi vi er baseret på nationale ligaer, lyder det fra Gianni Infantino.

I stedet peger han på, at det måske kan hjælpe fodbolden, og han mener, at det er noget, som man både kan overveje at begynde på i Afrika og Europa. I det hele taget vil han gerne have undersøgt mulighederne.

Læs også:FIFA-præsident raser efter racisme-kamp i Bulgarien: Vil indføre livstidsstraffe

Der spekuleres desuden også i, at Infantinos idéer kan åbne op for en udbryderliga i Europa, som kan udfordre Champions League.

I skandinavisk fodbold har man tidligere haft en fælles turnering mellem danske, norske og svenske klubber, som gik under navnet Royal League. Det blev spillet mellem 2004 og 2007.

Læs også:DBU-formand: Fortsat behov for sund skepsis mod FIFA

Læs også:Gianni Infantino fortsætter som FIFA-præsident

Læs også:Avis: FIFA dropper planer om VM-udvidelse til 48 lande