Denne artikel er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 17. november
Er vi skurkene?”
Den britiske komikerduo David Mitchell og Robert Webb parodierede for år tilbage et par SS-officerer under Anden Verdenskrig, og i et sjældent tilfælde af selvindsigt spørger den ene den anden, om han har lagt mærke til logoerne på deres kasketter. Det er gået op for ham, at det er dødningehoveder, der pryder SS-uniformen.
Det får den fiktive officer til at spørge sin kollega: ”Are we the baddies?”
De ansatte hos Qatars VM-arrangører er absolut ikke nazister, men i sommeren 2019 fik kommunikationsmanden Abdullah Ibhais en åbenbaring, der leder tankerne hen på den fiktive SS-officer i Mitchell & Webb-sketchen. En gruppe migrantarbejdere gik på gaden for at demonstrere mod manglende løn, og cheferne i VM-komitéens kommunikationsafdelingen bad de ansatte om at ”put a spin on it”. Ibhais skrev til en af sine overordnede:
”Hvilket spin? Lyve. Dække over. Udnytte.”
Han tilføjede:
”Hvad har vi gang i? (…) Jeg er ikke engang overbevist om, at vi er på den gode side. Jeg er nu overbevist om, at vi er en del af problemet; vi prøver at rense vores navn og fikse PR-problemet uden at se reel forandring, og det er det værste, der kan ske. Er vi virkelig en del af et plot for at dække over arbejderes udnyttelse!?”
Alt det ved vi, fordi norske Josimar har beskrevet forløbet i detaljer, blandt andet på baggrund af WhatsApp-samtaler blandt ansatte i VM-arrangørernes krisekommunikation.
I disse dage er det ét år, siden VM i Qatar begyndte, og samtidig runder Abdullah Ibhais to i fængsel. Men måske er der godt nyt på vej. Et FN-panel tager formentlig snart stilling til, om Qatars myndigheder fængslede Ibhais uberettiget og dermed brød hans menneskerettigheder.
Ibhais selv, hans familie og menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch, Amnesty International og FairSquare kalder anklagerne og hele den efterfølgende retssag mod ham politisk motiveret og uden reelle beviser.
”Det er nærmest skueprocesser. Det er ikke rigtige domstole, hvor man kan forvente retfærdighed eller at have en advokat til stede,” siger Abdullah Ibhais’ bror, Ziyad Ibhais.
Det begyndte i november 2019, da Qatars sikkerhedspoliti arresterede Abdullah Ibhais og ifølge hans udlægning truede med at fængsle ham i seks måneder uden at kunne kontakte sin familie. Alt sammen uden en advokat til stede. Myndighederne anklagede ham for at have modtaget bestikkelse i forbindelse med et udbud, og Ibhais underskrev en tilståelse. Han mener dog selv, at han blev presset til at skrive under.
Senere forsøgte han også at trække tilståelsen tilbage, men gennem alle tre retsinstanser i Qatar holdt dommerne fast i tilståelsen som det fældende element.
Manglende lægehjælp
Det er ikke kun Qatars retssystem, som Ziyad Ibhais ikke har tillid til. Han har heller ikke nogen tillid til, at hans bror bliver behandlet ordentligt i fængslet. Han har tidligere fortalt, at Abdullah Ibhais var i sultestrejke i begyndelsen af sin fængsling, og at vagterne fratog ham hans salt, hvilket ellers er vigtigt for at binde mineraler i kroppen, når man sultestrejker. Det gentager han i interviewet med Tipsbladet.
Derudover fremhæver han tre aktuelle omstændigheder, der peger på, at hans brors forhold i fængslet kun er blevet dårligere siden VM-slutrunden:
Siden 5. oktober har Abdullah Ibhais lidt af tandpine og bedt om at blive undersøgt af en tandlæge. Det er meget smertefuldt, og Ziyad Ibhais frygter, hvad det udvikler sig til, hvis det forbliver ubehandlet.
”Han har kun fået noget paracetamol [det stof, som også er i Panodil]. Det var det. Tandpine kan være meget bekymrende, hvis det er vedvarende. Nu har det stået på i fem uger,” siger han.
Derudover har Abdullah Ibhais klaget over andre symptomer, så han blev undersøgt af fængslets læge.
”Lægen mistænkte, at der kunne være noget med hans lever, så han [Ibhais] anmodede om flere prøver, men hans anmodning er blevet forsømt indtil nu,” siger Ziyad Ibhais.
”Hvis han har en leversygdom, og det ikke engang bliver diagnosticeret, bliver det måske mere alvorligt med tiden.”
Den tredje ting er, at Abdullah Ibhais ifølge hans bror skal tage sit tøj af for at bevise, at han ikke forsøger at smugle noget ud, hver gang han får besøg i fængslet.
”Det er meget nedværdigende, og han er den eneste i fængslet, som bliver udsat for den behandling,” hævder broren.
Mens Abdullah Ibhais har det svært i fængslet, er det om muligt endnu værre for hans familie. Især, siger Ziyad Ibhais, hans hustru og børn på fem og syv år. De er fortsat i Qatar, men de bliver bevidst holdt uden for offentligheden. I stedet er det altså broren, der taler med journalister, så hustruen og børnene skånes mest muligt.
De to børn har end ikke set deres far, siden myndighederne i Qatar anholdt og fængslede ham i november 2021.
”Han taler nogle gange med dem på telefonen, men han og hans hustru har besluttet, at børnene ikke skal gå gennem den oplevelse [at se deres far bag tremmer],” forklarer Ziyad Ibhais.
Faktisk tror de, at deres far er ude at rejse med sit arbejde.
”De er unge nok til, at hun kan dække over det. Men før eller siden finder de ud af det. Jeg håber bare, at Abdullah er kommet ud af fængslet til den tid,” siger hans bror, Ziyad Ibhais.
Hans fængselsdom udløber 6. oktober 2024.
Håber på FN
Midt under VM i fjor afviste den sidste appelinstans i Qatars retssystem Abdullah Ibhais’ sag, men kort efter indbragte familien sagen for FN’s Arbejdsgruppe for Vilkårlig Fængsling. Den består af eksperter i menneskerettigheder, som efterforsker sager, hvor stater anklages for at fængsle en person uden retfærdig rettergang.
Det fremgår af FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, at ingen må udsættes for ”vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning”. Men det er netop det, som familien og førnævnte menneskerettighedsorganisationer mener, at Qatar har udsat den tidligere VM-medarbejder for.
Ziyad Ibhais håber at få svar på arbejdsgruppens afgørelse i løbet af få uger. Den informerede nemlig familien om i sommer, at den tog sagen op, og hvis ellers sagen forløber efter arbejdsgruppens normale procedurer, er tiden snart inde.
Staten under anklage har typisk to måneder til at indsende et svar, men arbejdsgruppen har ikke kontaktet familien Ibhais for at få kommentarer til Qatars eventuelle svar. Derfor, ræsonnerer Ziyad Ibhais, har Qatar nok ikke indsendt et høringssvar.
FN’s Arbejdsgruppe for Vilkårlig Fængsling kan dog ikke tvinge Qatar eller andre stater til at løslade fanger. Derfor er spørgsmålet, om familien forventer, at det gør en forskel, selv hvis de får medhold.
”Det er svært at sige på forhånd. Men jeg mener, at Abdullahs sag er retfærdig. Hvis de ser på sagen, vil de finde, at den falder ind under vilkårlig fængsling ud fra de kriterier, de har fastsat. Og hvis vi har den vurdering, vil det være et værktøj til at øge presset på qatarerne,” siger Ziyad Ibhais.
Ingen action i FIFA
Det pres kunne have været endnu større, hvis familien Ibhais var lykkedes med at få FIFA til at gå ind i sagen. Det har de ellers forsøgt i årevis; de har skrevet både til præsident Gianni Infantino og til chefen for FIFA’s afdeling for menneskerettigheder og anti-diskrimination, Andreas Graf, men fik intet svar. Først da familien tog kontakt til en af FIFA’s store sponsorer, Adidas, tog Graf affære. Sådan da.
Ifølge Ziyad Ibhais bad Graf dengang Abdullah Ibhais om at indgive en klage gennem et sikkert klagesystem i FIFA, som er skabt til whistleblowere. Det gjorde dog ikke nogen stor forskel. Graf svarede blot to måneder senere med en ukonkret udtalelse, som FIFA senere offentliggjorde.
”Det er FIFA’s holdning, at enhver person fortjener en rettergang, som er retfærdig, og hvor en retfærdig proces overholdes og respekteres,” skrev verdensforbundet.
Ziyad Ibhais hæfter sig ved, at FIFA ikke nævnte hans bror, og at forbundet derudover ikke har foretaget sig noget.
”At være stille er også en aktiv handling. Man er en del af det, hvis man ikke siger noget. Det var deres ansvar at rette op på det her. Det var dem, der tildelte VM til Qatar. Det er dem, der skal beskytte menneskerettigheder. Det var dem, der satte et system for whistleblowere op. Abdullah indsendte sin klage, men de har svigtet os,” lyner Ziyad Ibhais.
”De har gjort noget: De har været medskyldige med qatarerne og hjulpet med at gøre Abdullah tavs.”
Så let giver Ziyad Ibhais og co. dog ikke op. De sender jævnligt opdateringer og udtalelser til medier og journalister verden over, og når de gør det, sørger de for at tilføje nøglepersoner i FIFA til listen over modtagere.
”Når Andreas Graf holder fri, får jeg autosvar om, at vores email er landet i hans indbakke. Så jeg er sikker på, at vores henvendelser når frem. Men han har aldrig gidet at svare. Han vælger bevidst at ignorere os, at overhøre os. Han modtager alle henvendelser, men han giver os kun døve ører,” siger Ziyad Ibhais.
Han sender også de lejlighedsvise opdateringer til to andre FIFA-ansatte: en anden i afdelingen for menneskerettigheder og forbundspræsident Gianni Infantino.
”Efter de første to emails til Infantino begyndte vi at få et automatisk svar, hvor der stod, at emailen ikke kunne leveres. Det er ellers den officielle mailadresse, som står på deres hjemmeside,” siger Ziyad Ibhais.
”Jeg mistænker, at han har blokeret os.”
