Han er blevet 36 år og har meldt ud, at karrieren til sommer slutter, og Jakob Poulsen har allerede nu en idé om, hvad det er, han vil.
Den tidligere Superliga-profil er lige nu i Australien, men han rejser hjem til Danmark til sommer, når kontrakten løber ud, og så håber han på at kunne lande i et nyt job, fortæller han til Viasat Sport Live.
Læs også:Pensionsklar Poulsen ser tilbage: Dette var klart min største landskampsaften
- Jeg er åben for det meste. Træner, agent, at komme ind og sidde ved siden af jer. Jeg kunne godt tænke mig at starte med at være træner på et eller andet niveau, hvis det kan lade sig gøre, og så må vi se til det, når det hele begynder at åbne sig op igen. For det er klart, at det er lidt dødt for tiden i fodboldverdenen, siger Jakob Poulsen til Viasat Sport Live.
Du kan se hele interviewet med den tidligere landsholdsspiller, der ud over FC Midtjylland også var på kontrakt i AGF og Esbjerg i Danmark, i videoafspilleren øverst.
Læs også:AGF vil hjælpe de ældre: Ungdomsspillere skal bringe Føtex-varer ud
Det er ikke utænkeligt, at Poulsen kan få et job i FC Midtjylland, for i december sagde administrerende direktør Claus Steinlein til tipsbladet.dk, at man har tilbudt Poulsen et job, når karrieren er forbi.
Læs også:AGF har været ude med gaver til loyale fans: Har spredt enorm glæde
Læs også:Medie: Efteråret kan blive spækket med landskampe
Læs også:Coronahjælp til FC Midtjylland: Kommunen lægger millionsponsorat