Video : Tipsbladet
Generelle

FC København-emne er landet i Skotland: Tæt på Celtic-skifte

FC København var angiveligt interesseret i polske Patryk Klimala, men nu ser det i stedet ud til, at han tager til Celtic.

Når FC København og Celtic tørner sammen i Europa League i slutningen af februar, kan polske Patryk Klimala meget vel komme i aktion. Men det bliver efter alt at dømme ikke i en FC København-trøje.

Polakken har ellers været sat i forbindelse med et januarskifte til København, men nu er det i stedet skotske Celtic, der er millimeter fra at kunne præsentere angriberen på en lang aftale.

Læs også:Celtic vil snyde FCK og Genoa: Byder stort millionbeløb for angriber

Patryk Klimala, 21 år, landede således i Glasgow søndag aften, og mandag skal han igennem det obligatoriske lægetjek, før hans skifte fra Jagiellonia Bialystok i hjemlandet til Celtic kan falde helt på plads.

Det skriver mediet Sky Sports.

Læs også:10 år er gået: Her er årtiets hold i Superligaen

Patryk Klimala har i efteråret scoret syv mål på 17 kampe i den bedste polske række. Han har også spillet seks U21-landskampe for Polen, hvor han har scoret to mål.

Ifølge flere skotske medier skal polakken koste mellem 30 og 35 millioner danske kroner. Ifølge Daily Mail skriver han desuden under på en lang kontrakt, der løber i fire og et halvt år.

Læs også:FCK varsler totalt udsolgt til EL-brag mod Celtic

Læs også:Tal fra UEFA: Sidste års europæiske eventyr forgyldte FCK

Læs også:FC København meldes interesseret i U21-landsholdsspiller fra Polen