Video : Tipsbladet
Generelle

Engelsk fodboldforbund afviser: Laver ikke kæmpelasagne på Wembley

Wembley bliver ikke brugt til at bage en enorm lasagne, meddeler det engelske fodboldforbund.

En noget underlig historie spredte sig hurtigt via appen WhatsApp i England i løbet af torsdagen.

Historien lød således på, at det engelske forsvarsministerie ville tage Wembley i brug til at lave verdens største lasagne, som skulle hjælpe med at brødføde de englændere, der sidder i isolation som følge af coronavirussen.

Læs også:Chelsea-profil bønfalder klubben: Lad mig tage hjem til min familie

Men historien er ikke sand. Det engelske fodboldforbund, FA, forklarer nu ifølge avisen The Guardian, at de har hørt historien, men at den altså ikke har noget på sig.

Avisen har også snakket med manden bag historien, Billy McLean fra London, og han forklarer, at han sendte en lydbesked til sine fodboldvenner som en spøg. Og det var den besked, der spredte sig vidt og bred, så han senere også selv modtog beskeden fra flere andre.

Læs også:Dansker imponerer: Med i toppen af fornem Premier League-liste

Nu opfordrer McLean i stedet folk til at være opmærksomme og lade være med at sprede rygter i denne tid, hvor verden er ramt af coronavirus.

I beskeden, der altså gik viralt, siger Billy McLean således:

- Min søsters kærestes bror arbejder for forsvarsministeriet, og en af de ting, de er ved at forberede, er en kæmpelasagne. Lige nu er de i gang med at lave nogle enorme lasagneplader. De sætter varme i underlaget på Wembley, og det vil bage lasagnen, og så sætter de taget over, så det kommer til at være en ovn. Så skal de med hjælp af droner sende små portioner til folks huse.

Læs også:Dansk træner hjemvendt fra Ghana: Direkte i corona-karantæne

Læs også:Dansk back er klar i mælet: Jeg skal spille Premier League

Læs også:Ny melding: Premier League genoptages tidligst om halvanden måned