Video : Tipsbladet
Generelle

Emre Mor er usikker på fremtiden: Jeg har ikke haft nogen dialog med klubben

Til sommer udløber Emre Mors lejeaftale med Olympiakos, og han skal som udgangspunkt tilbage til Celta Vigo. Han ved dog ikke, hvad klubbens planer med ham er, for alt er sat i bero på grund af coronavirussen.

Emre Mor er i øjeblikket lejet ud til Olympiakos, men den lejeaftale udløber til sommer. Derefter har han stadig to år tilbage af sin kontrakt med Celta Vigo, men han ved ikke, om klubben har tænkt sig at satse på ham.

Olympiakos sikrede sig en købsklausul, da klubben lejede dansk-tyrkeren i vinter, men Mor nåede bare to pokalkampe og et par bænkpladser i ligaen, før coronavirussen satte en stopper for kampene.

Læs også:Emre Mor skifter fra tyrkisk til græsk storklub

Af samme årsag har han ikke talt med cheferne i Celta om, hvad de vil med ham.

- Man kan altid håbe ting. Men først og fremmest vil jeg bare tilbage, og så vil jeg komme tilbage i bedst mulig form og være klar til, hvad der nu kommer til at ske. Om jeg kommer til at fortsætte i Olympiakos eller Celta Vigo efter sommerferien, ved jeg ikke endnu. Det er et lidt underligt år for alle, tror jeg, siger Emre Mor til Viaplay Sport Live. 

Læs også:FCN-boss: Europas akademisystem har mistet sit moralske kompas

- Jeg har ikke rigtig haft nogen dialog med dem. Alt er gået i stå efter coronaen. Så jeg ved faktisk ikke, hvad der skal ske i morgen for at være helt ærlig. Jeg holder mig bare i gang, så godt jeg kan, og når sæsonen starter igen, er jeg forhåbentlig i tiptop form og klar til at vise, hvad jeg kan.

22-årige Mor var udlejet til Galatasaray i efteråret, hvor han nåede at få 17 kampe. 

Se hele klippet med ham i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også:Træner kritiserer Sisto: Gik direkte mod vores og regeringens ordre

Læs også:Andrew Hjulsager drømmer om skifte til Tyskland eller Spanien

Læs også:Celta-russer bryder corona-karantæne: Skal til kærestens fødselsdag