Christian Eriksen sluttede sidste sæson i Inter på bænken, og meget tyder på, at Milano-klubbens cheftræner, Antonio Conte, ikke har den store fidus til danskeren.
I de seneste uger har der således været historier om, at Inter har forsøgt at tilbyde Eriksen til klubber i både England og Spanien.
En uholdbar situation
Og i Viaplay-programmet 'Ren Fodboldsnak' opfordrede den tidligere danske landsholdsspiller Per Frimann da også Christian Eriksen til at søge væk fra Inter, hvis situationen virkelig er så skidt, som den ser ud til at være.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Stjerneangriber har kontaktet FC Barcelona
Programmets vært, Peter Grønborg, spurgte således Per Frimann om, hvad Eriksen bør gøre.
- Det er jo klart, at det er uholdbart, at den suverænt bedste danske fodboldspiller... Tottenhams måske bedste spiller, sammen med Harry Kane, i de seneste sæsoner, hvor Tottenham har haft en vis succes... at han bliver skiftet ind midt i anden halvleg, hvis han er heldig. Ellers får han de sidste 10 minutter. Den situation kan Christian Eriksen selvfølgelig ikke leve med i ret lang tid? lød spørgsmålet fra Grønborg således.
Og Per Frimann kunne kun give Peter Grønborg ret i, at Eriksen ikke kan leve med den nuværende situation.
Læs også:Kontroversielt: Messi beholder vigtig rolle trods exit-rygter
- Nej, det kan han ikke. Han skal have en form for garanti for, at Conte tror på ham. For ellers giver det simpelthen ikke nogen mening. Det er benhårdt, det her. For selvom de tjener mange penge, de her fodboldspillere, så er det meget stressende og svært at være et sted et halvt år, og så sige til familien: 'Nå, vi bryder lortet op igen. Og så rejser vi et eller andet sted hen.' Hvor han jo heller ikke kan være helt sikker på, at det bliver en succes. For det ved man jo ikke som fodboldspiller. Så det er virkelig en tough decision for ham, det her. Men jeg vil sige, at han skal gøre det, hvis det er så håbløst med Conte, som det ser ud til at være.
Per Frimann slog samtidig fast, at Christian Eriksen selvfølgelig bør blive i Inter, hvis Conte forsikrer ham, at han har en vigtig rolle på holdet.
I videoafspilleren ovenfor kan du se hele klippet, hvor Per Frimann, Peter Grønborg og Niels Christian Frederiksen diskuterer Christian Eriksens situation.
Læs også:Leder: Landsholdets racisme-protest sagde meget om Danmark anno 2020
Læs også:Dansker kæmper mod racisme i USA: Det er mennesker, der dør
Læs også:Medie: Inter har tilbudt Christian Eriksen til Chelsea