Generelle

DM i Texas Hold'em åbner i Odense

POKER: DM i Texas Hold'em rykker nærmere med millionpulje og ranglistepoint. Første runder spilles fredag og lørdag

For at finde årets DM-vinder i Texas Hold'em afholdes der indledende
runder flere steder i landet, og allerede i denne uge skal de første
finaledeltagere findes. Det er Casino Odense, der lægger lokaler til deførste semifinaler fredag og lørdag. Senere er også Casino Aalborg,
Casino Munkebjerg Vejle og Casino Copenhagen vært for de såkaldte
satellitturneringer.

Ved de enkelte satellitturneringer er der mindre pengepræmier til de tre chip-leaders, men det er ved finalen på Casino Copenhagen, at der for alvor er gevinster at hente.

Hver spiller lægger 2000 kroner for at deltage i den indledende runde, og størstedelen går til den endelige finalepulje. Når regnskabet gøres op, og de stærkeste spillere sidder ved finalebordet den første weekend i oktober, forventes præmiepuljen at være på ca. halvanden million.

Førstepræmien alene bliver på ca. 400.000 kroner, men det er ikke kun
penge, der kan hentes i turneringen med det mundrette navn
Danmarksmesterskabet i Texas Hold’em No Limit – Freeze Out. De ni bedst placerede ved finalen får nemlig også point til pokerranglisten.

Finalen afholdes på Casino Copenhagen lørdag d. 1. og søndag d. 2. oktober.