Video : Tipsbladet
Generelle

Dansk rådgiver i tysk storklub: Selv Manchester City har forstået det

Keld Bordinggaard mener, at selv storklubber må være forankret i deres hjemby eller -region, hvis de skal have en troværdig historie om sig selv at fortælle. Det er gået op for selv Manchester City.

Det bliver ikke meget mere internationalt end Manchester City. Ejerne er fra Mellemøsten, holdet har hjemmebane i England, og spillerne kommer fra alle verdens hjørner. Men selv i et af epicentrene for fodboldens globalisering har de forstået en pointe, som Keld Bordinggaard lægger vægt på.

Det siger han selv i et interview med Sport Fyn.

Bordinggaard er tidligere landsholdsspiller, Superliga-træner og assistentlandstræner. I dag er han head of coaching i Vejle Boldklub og rådgiver i Bayer Leverkusen. Han mener, at klubber af alle størrelser er nødt til at have en lokal forankring, hvis de vil fortælle historien om sig selv på en troværdig måde.

Læs også:Vejle forstærker ungdomsafdelingen: Henter Keld Bordinggaard tilbage

- Nogle klubber går galt i byen ved at tro på, at man kan nå langt nationalt og internationalt uden at være stærkt lokalt forankret. Hvis man ikke er troværdigt forankret i ens by eller region, så bliver man ikke et globalt brand.

- Selv Manchester City har forstået det og laver baner til byens børn og unge, som de har direkte adgang til. De opfører billige lejlighedskomplekser for at få lokal opbakning. Gør du ikke den slags, så har du ikke en historie at fortælle.

Læs også:Lander stort job: Keld Bordinggaard ansat i tyske Bayer Leverkusen

- Midtjylland har en klar fortælling, FC Nordsjælland har, og FCK er ved at få det. AGF prøver voldsomt at række ud mod byen, siger Keld Bordinggaard til Sport Fyn.

Også i Danmark blander det internationale og det lokale sig. Af de klubber, som Bordinggaard nævner som lokalt forankrede, er to af dem ejet af udenlandske investorer: FC Midtjylland og FC Nordsjælland.

Læs også:Fakta: Danske assistentlandstrænere gennem tiden

Læs også:- Kun Liverpool kan lokke Leicester-stopper til skifte

Læs også:Søndagens rygtebørs: Liverpool jagter italiensk stjernefrø