Mens danskere er valfartet hjem fra alverdens rejsemål rundt om i verden, så sidder en dansk forsvarsspiller i Sachsen.
Læs også:Officielt: Dansker skifter italienske Serie A ud med Tyskland
Det er den 22-årige tidligere OB'er Jacob Rasmussen, der har valgt at blive i den tyske by Aue, hvor han bor. Til dagligt tørner han ud for 2. Bundesliga-klubben Erzgebirge Aue, der geografisk er placeret tæt ved grænsen til Tjekkiet.
- Jeg kunne godt have taget hjem til Danmark, men så var der risiko for, at jeg ikke kunne komme ind i Tyskland igen. For lige pludselig kan situationen ændre sig, og så ville det være tåbeligt at have taget hjem til Odense. Så hellere blive hernede og vente, siger Jacob Rasmussen til Sport Fyn.
Læs også:FCM-profil om corona-pause: Lidt lettere med 12 point ned til FCK
Han er egentlig ejet af den italienske klub Empoli, hvorfra han er udlejet i indeværende sæson. Selvom der er stor tilfredshed med danskerens indsats i den tyske klub, så betyder coronavirussens hærgen i støvlelandet, at det er tvivlsom om og hvornår, han vender tilbage til sin italienske klub, fortæller han.
I mellemtiden kan den danske forsvarsspiller ikke gøre så meget andet end at holde sig i form, så han er klar til at kæmpe for Erzgebirge Aue, der i øjeblikket indtager en 8. plads i 2. Bundesliga, når og hvis ligaen bliver genoptaget i denne sæson.
Læs også:DBU-boss om sæsonafslutning: Kan blive for sent for denne sæson
Læs også:Lyngby-profil med uvis fremtid: Der er intet at snakke om overhovedet
Læs også:Jacob Friis er blandt de hjemsendte i AaB