Henrik Andersen ved ikke, om der er en sammenhæng, men tegnene begyndte i hvert fald at vise sig samtidig. Hans ene øre lignede et blomkål, formentlig på grund af en ørebetændelse, og samtidig følte han sig svag i kroppen. Ligesom når man har feber.
Blomkålsøret klarede han med en uge på penicillin, men sygdommen i kroppen var ikke sådan lige at ryste af sig. Han fik også hovedpine, og der blev vendt op og ned på hans sanser.
- Jeg mistede lugtesansen og smagssansen. Alt, jeg smagte, smagte fuldstændig anderledes. Jeg fik også tømt næsten en hel æske hovedpinepiller, fordi jeg havde hovedpine i lang tid, fortæller europamesteren til tipsbladet.dk.
Andersen var smittet med coronavirus, formentlig via sin kæreste, der arbejder i et bageri, og som selv havde været syg, og derfor måtte han fra slutningen af marts og godt tre uger frem blive hjemme.
- Jeg ved ikke, hvor meget jeg lagde mærke til det med lugtesansen i starten. Jeg prøvede at lugte til nogle ting, men lige meget hvad jeg lugtede til, kunne jeg ikke lugte noget. Jeg prøvede med en spegepølse i køleskabet, og så gik jeg ind på værelset, tog en parfume og trykkede ekstra til, men kunne intet lugte. Så tænkte jeg: ”Okay, nu har jeg i hvert fald mistet lugtesansen.”
Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak
- Jeg kunne godt smage, men alt smagte anderledes. Ting, jeg var glad for, kunne jeg slet ikke spise. Det eneste, der smagte almindeligt, var yoghurt. Nogle gange drikker jeg en Red Bull om morgenen, og det var måske ikke så sundt, men det var i stedet for kaffe, og det var bare en vane, men det kunne jeg ikke drikke overhovedet, siger Henrik Andersen.
- Chokolade smagte også fuldstændig anderledes. Det er svært at forklare hvordan. Bare ubehageligt. Så godt jeg kan lide Red Bull og et stykke chokolade normalt, lige så dårligt var det på et tidspunkt.
Selv nu er Andersens sædvanlige treats ikke det samme længere.
- Jeg er begyndt at spise mindre chokolade, og Red Bull er jeg helt stoppet med. Det er nok meget godt. Omvendt drikker jeg måske en cola i stedet, så jeg ved ikke, hvor godt det egentlig er, siger han med et grin.
Henrik Andersen, der var en af bare tre spillere, som var med til dansk landsholdsfodbolds store stjernestunder, VM i 1986 og EM i 1992, arbejder i dag som scout for Anderlecht.
Læs også:Corona-timeout: Sundhedsministeren skrev hyldestsang til hjerteklubben
I den forstand gik han ikke glip af det store på sit arbejde, mens han var syg og måtte være i karantæne derhjemme, for der var ingen kampe at tage ud til alligevel. Det var måske meget godt, for sygdommen trak ud.
- Det var selvfølgelig ubehageligt, men jeg haft influenzaer, der var værre end det. Jeg følte mig ikke specielt syg, og det var ikke sådan, at jeg var nødt til at ligge i sengen hele dagen, men det trak længere ud tidsmæssigt, siger Andersen.
- Jeg har ellers tit halsproblemer, når jeg bliver syg, men var der ikke problemer med hoste eller vejrtræningen her. Men det tog i hvert fald to uger, og i den tredje troede jeg, at jeg var rask, men havde alligevel kvalme hver dag. Siden april har alt dog været normalt igen.
Bortset fra, selvfølgelig, at Henrik Andersen ikke kan starte dagen, som han plejede.
Læs også:2 millioner seere mod Kroatien: Her er Danmarks mest sete slutrundekampe
Læs også:Frimann deler sjov anekdote fra 80'erne: Det var et mareridt for Piontek
Læs også:Hareide: Skrækkeligt at give afkald på EM - det kommer aldrig igen
