Celtic vandt Old Firm uden Sviatchenko
Getty Images
Generelle

Celtic vandt Old Firm uden Sviatchenko

Ubesejrede Celtic vandt det skotske arvefjendeopgør

Brendan Rodgers' Celtic havde ikke tabt en kamp i den skotske række siden maj 2016, inden man i dag var på en svær opgave på Ibrox Stadium imod rivalerne Glasgow Rangers. Inden kampen udtalte Brendan Rodgers, at Old Firm er en større kamp end Merseyside-derbyet, som han oplevede som Liverpool-manager, og hvad kampen manglede i spænding, fik den i vanlig intensitet.

Resultatet var dog mere sikkert, og Tom Rogic sparede efter 50 minutter bolden resolut i nettet efer større klumpspil i feltet efter et hjørnespark. Og det skulle blive endnu mere sikkert for Celtic og Brendan Rodgers, som efter 65 minutter kunne se Leigh Griffiths komme alene igennem med mål og hårdt og fladt sparke bolden i nettet forbi Wesley Foderingham i Glasgow Rangers i mål.

Celtic, som var uden en skadet Erik Sviatchenko i midterforsvaret, bevarede således sin fornemme statistik i den skotske række og sikrede samtidig sin førsteplads i den skotske række, mens Rangers foreløbigt er på fjerdepladsen efter sine seneste omtumlede sæsoner og returen til den bedste skotske række.