Video : Tipsbladet
Generelle

Brian Laudrup er blevet ambassadør for dansk akademi i Uganda

Brian Laudrup kan nu kalde sig for ambassadør for akademiet El Cambio, som holder til i Masaka i Uganda.

Den danske landsholdslegende Brian Laudrup kan nu kalde sig ny ambassadør for El Cambio Academy i Uganda, som er skudt i gang af danske Thomas Thor. 

Det oplyser akademiet i en pressemeddelelse.

Læs også:Brian Laudrup: Her er problemet for Nicklas Bendtner

Brian Laudrup selv glæder sig over, at han nu kan være med til at hjælpe de børn, som går på akademiet, hvor det ikke nødvendigvis skal ende med, at de bliver professionelle fodboldspillere - og det er et aspekt, som har været afgørende for Laudrup.

- El Cambio academy er et meget interessant projekt. Jeg tror på personerne bag, og jeg vil med glæde være med til at gøre en positiv forskel for børn, lyder det fra Brian Laudrup om det nye hverv som ambassadør.

Læs også:Brian Laudrup: Der er enormt pres på Gerrard

Akademiet blev oprettet i 2018, og det ligger i Masaka i Uganda. Her går der 14 børn i alderen otte til 13 år, og udover at spille fodbold, så har akademiet også et formål, som handler om at give børnene en uddannelse.

Foruden Brian Laudrup har El Cambio-akademiet også 80'er-landsholdsstjernerne Lars Høgh og Morten Olsen som ambassadører, ligesom den kommende danske landstræner Kasper Hjulmand er det.

El Cambio er en nonprofitorganisation.

Læs også:Ballon d'Or-danskerne: Simonsen, Elkjær, Laudrup og alle de andre

Læs også:Laudrup: Vi er storfavoritter uanset hvad

Læs også:Gascoigne melder sig klar til comeback i allstarkamp