Video : Tipsbladet
Generelle

Arsenal-stjerne slår fast: Jeg er glad for at være her

I Arsenals mildest talt middelmådige sæson har flere at holdets stjerner været meldt på vej væk. Nu fortæller en af dem, at han ikke desto mindre er utroligt glad for at være i London-klubben

Premier League er som så mange andre ligaer sat på pause grundet den nuværende corona-krise, men i sæsonens foregående 28 kampe har storklubben Arsenal kun formået at skrabe 40 point sammen. Det er hele 42 færre end førerholdet Liverpool, og rækker blot til en niendeplads i tabellen.

En af få lyspunkter - og holdets måske vigtigste spiller - er angrebsstjernen Pierre-Emerick Aubameyang. Han har scoret 17 mål i sæsonen, men på grund af holdets svære sæson har der været snak om, at at landsholdsspilleren fra Gabon kunne finde på at skifte til en klub med større chancer for trofæer. Men det lader der ikke umiddelbart til at være nogen grund til at frygte for Arsenals fans.

Til Arsenal hjemmeside sætter Aubameyang selv ord på, hvordan han har det med at være i klubben.

- Det betyder meget for mig at spiller her. Da jeg var yngre plejede jeg at se Arsenals kampe, fordi de altid havde store spillere og vandt trofæer. Jeg synes, det er en fornøjelse at være her. Jeg har virkelig glad. Det er sådan, jeg har det, slår han fast.

Han fortæller videre, at han sætter utrolig stor pris på fansene, som også har støttet ham, når han har begået fejl. Men han lover, at han gør sit bedste for at minimere antallet af dem.

- Jeg prøver altid at være klar uanset, hvad der sker. Når jeg kigger på mig selv, skal jeg være klar til at klare det hele. Jeg prøver at være i form til alle kampe, og det går godt, siger Arsenal-stjernen.