Mens spillerne i en lang række klubber i Norge, Sverige, Tyskland, England og andre lande er gået ned i løn, har kun to danske af slagsen taget det skridt: FC København og Brøndby IF. Begge steder har det været med 20 procent og med opbakning fra spillerne.
Den opbakning bør dog ikke komme uden videre, lyder det fra den belgiske agent Stijn Francis har spillere som FC Midtjyllands Alexander Scholz, Tottenhams Toby Alderweireld og Napolis Dries Mertens i stald.
Klubberne skal stille visse garantier, og de skal i øvrigt betale pengene tilbage, når coronavirussens slipper sit tag i samfundet og fodboldbranchen, mener han.
- Mit råd er ikke at acceptere det uden videre. Klubber bør først forklare spillerne, hvad der præcis sker med deres budget som følge af corona, så spillerne også kan vurdere indvirkningen. Konsultationen med spillerne bliver for ofte glemt og kan afhjælpe en masse forvirring, siger Stijn Francis til tipsbladet.dk.
- Hvis spillerne er ok med at acceptere en lønnedgang, ville jeg insistere på, at sådan en nedgang er genstand for visse kriterier såsom: (1) Ingen transferbeløb indtil den tabte løn er betalt helt eller delvist tilbage, (2) lønnedgangen skal være midlertidig, og klubberne skal garantere, at spillerne ikke bliver permitteret bagefter, (3) lønnedgangen bør så vidt muligt være struktureret som en udsættelse af lønnen.
- Den sidste pointe kan klares ved at sikre, at så snart budgetterne er tilbage på 100 procent af, hvad de var før corona, så bliver spillerne betalt for det, de gik ned i løn.
Smertefuldt at blive
Spørgsmålet om lønnedgang er dog langt fra det eneste, der trænger sig på for spillerne og deres rådgivere. Det samme gør kontraktudløb. Førnævnte Mertens er eksempelvis en af dem, hvis kontrakt udløber den 30. juni.
Læs også:FC Midtjylland-profil: En drøm at komme til udlandet igen
Skal de spillere fortsætte i deres nuværende klub lidt længere, som FIFA har lagt op til?
- Jeg kan ikke kommentere på specifikke klienter såsom Mertens, men det bliver kompliceret. Nogle klubber har allerede underskrevet aftaler. Det kan være transfers, der træder i kraft fra 1. juli, men også kontraktfrie spillere, som allerede har underskrevet en aftale til sommer, siger Stijn Francis.
- For spillere, som er på vej ind til en bedre kontrakt til sommer, vil det være smertefuldt at blive lidt længere til en lavere løn hos deres nuværende klub. Og for klubber kan det have økonomiske konsekvenser, da nogle spillere skal betales længere tid end forventet.
Hvis FIFA indfører regler, der automatisk viderefører alle aftaler i en periode, kan det måske ligefrem føre til retslige opgør, siger Francis.
- Fra et kontraktmæssigt og arbejdsretsligt perspektiv er det rigtig interessant at se, i hvilken udstrækning FIFA fører de kontraktforlængelser ud i livet. Efter min mening kan det blive udfordret i forskellige lande afhængig af den lokale lovgivning.
"Klubber tager for store risici"
Ligesom coronavirussen har vendt op og ned på manges verden, har den også gjort det for internationale fodboldagenter. Stijn Francis bruger efter eget udsagn halvdelen af sin tid på at rådgive spiller i deres diskussioner med klubberne om at reducere deres løn og den anden halvdel på sommertransfers.
Han forventer "et underligt transfervindue", fordi ingen klubber kender deres budgetter for næsten sæson. Derfor får vi formentlig flere lejeaftaler og færre permanente transfers at se, end vi plejer, forudser Stijn Francis.
Læs også:FC Midtjylland-spiller erkender: Jeg er blevet bange
Har han dog et par idéer til, hvordan fodboldverdenen undgår at ende i samme kattepine igen en anden gang.,
- Der er et par ting, vi kan lære af den her krise:
- Klubber tager for store risici, og det er primært en konsekvens af transfermarkedet og de transferpriser, der bliver betalt. Fodboldbranchen ville være langt mere stabil, hvis klubber ikke risikerede det hele på at betale transferbeløb, men kun kunne hente spillere ved kontraktudløb. I øjeblikket er det en utopi, men jeg mener, at fodbold som produkt ville være bedre tjent, hvis der ikke eksisterede transferbeløb længere.
- Fodboldforbund bør indføre restriktioner på lønstrukturen i klubberne. For eksempel at kun 60 procent af budgettet må gå til løn. Vi ser nu i nogle lande, at klubber ikke kunne betale spillerne deres løn i løbet af bare et par dage.
- Klubber bør altid have et vis beløb som buffer til mindst tre eller seks måneders udgifter. Det vil gøre det muligt at håndtere kriser som denne bedre.
Spørgsmålet er, om fodboldbranchen ville få lov til at indføre den slags regler. Det kan tænkes, at EU vil se det som en begrænsning af spillernes (altså arbejdstageres) frie bevægelighed.
Læs også:FCM-profil om corona-pause: Lidt lettere med 12 point ned til FCK
Læs også:Jagter endnu en Spurs-spiller: Eriksen og belgier kan forenes i Inter
