Video : Tipsbladet
Generelle

22-dobbelte islandske mestre giver dansker løbepas

Emil Lyng står til at forlade Valur efter en skuffende sæson for ham og klubben.

Emil Lyng har haft mange adresser i fodboldkarrieren, og senest har den danske offensivspiller tørnet ud for Valur på Island. De 22-dobbelte islandske mestre havde et skuffende titelforsvar i den netop overståede sæson og måtte nøjes med en sjetteplads, mens KR Reykjavik blev suveræne mestre.

30-årige Emil Lyng skiftede til Valur i starten af året, men han har haft svært ved for alvor at bide sig fast på holdet, og derfor blev det kun til et mål i 14 kampe for danskeren, der nu søger en ny klub.

- Jeg vil gerne se, hvad jeg har af muligheder. Jeg er bestemt åben for at blive i Reykjavik, siger Emil Lyng til fotbolti.net.

Danskeren blev i starten af maj ramt af en skade i låret, og det kostede ham en pause på nogle uger.

Emil Lyngs karriere har foruden Island bragt ham til Frankrig, Belgien, Schweiz, Skotland og Ungarn. I Danmark har han spillet Superliga-kampe for FC Nordsjælland, Esbjerg fB og Silkeborg IF.

Læs også:Islænding forlod Brøndby: En god tid, men jeg måtte væk

Læs også:FCM-sælger U19-spiller til ungarsk klub: Det ligner en god mulighed for ham

Læs også:Islandske mestre forstærker sig med dansk duo

Læs også:Emil Lyng skifter til ungarsk klub

Læs også:Emil Lyng viser sig frem i islandsk klub