Victor Nelsson tilfreds efter remis: Gode muligheder for at gå videre
Foto: Getty Images
Europa League

Victor Nelsson tilfreds efter remis: Gode muligheder for at gå videre

Victor Nelsson var fint tilfreds med resultatet mod Dynamo Kiev torsdag aften, der betyder, at FC København fortsat fører deres Europa League-pulje.

FC København hentede endnu et point i Europa League-gruppespillet, da de torsdag aften tog imod Dynamo Kiev i Telia Parken.

Københavnerne kom ellers hurtigt foran efter en tidlig scoring af Jens Stage, men den tidligere FC København-profil Benjamin Verbic udlignede midtvejs i anden halvleg. På trods af at det ikke blev til en sejr, var forsvarsprofilen Victor Nelsson dog tilfreds med præstationen:

Læs også:Superliga-spørgsmål: Kan FCK afværge en midtjysk guldmarch?

- Det var en meget lige kamp. Den bølger meget frem og tilbage. Kiev har måske flere lige ved og næsten-chancer, end vi har. Men meget lige kamp, synes jeg, og den bølger frem og tilbage, siger Victor Nelsson til 6’eren og tilføjer:

- Vi står lidt længere tilbage og forsvarer, og vi forsvarer godt, synes jeg. Så er der den ene gang, hvor vi ikke sidder tæt nok på. Vi forsvarer os fint, men det er bare et ærgerligt mål, de får.

Læs også:Marcondes kan godt lide Ståles drillerier: Han er 100 procent bange for os

Andetsteds spillede Malmö FF uafgjort mod Lugano, og de to resultater betyder, at FC København fortsat er nummer et i deres pulje. De er á point med Dynamo Kiev og ét point foran Malmö FF, og mulighederne for at nå knockoutkampene er gode, vurderer Victor Nelsson. 

- Jeg tænker, de er gode. Jeg hørte fra pressechefen Jes (Mortensen, red.), at de andre spillede 0-0, så vi ligger stadig nummer et, så det er fint.

FC København skal møde Lugano i den kommende spillerunde af Europa League

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - FC København

Læs også:Solbakkens overvejelser: Hvem kan spille to gange 90 minutter?

Læs også:Karakterer: Stærk defensiv sikrede FC København point