Benjamin Verbic spillede samtlige 90 minutter og var dermed med til at sikre Dynamo Kiev 1-1 i torsdagens møde med FCK.
Pieros Sotiriou sparkede københavnerne foran allerede efter to minutter, og det gjorde det til en svær kamp for ukrainerne, lød det fra Verbic efter opgøret.
Læs også:Nelsson: En disciplineret indsats og et fuldt fortjent point
- Det var en hård kamp - specielt når de scorer i det andet minut. Det ændrede kampen. Men de blev tilbage det meste af tiden, og vi havde store problemer med de lange bolde, men jeg synes, at vi fortjente målet i anden halvleg, siger den tidligere FCK-profil til 6'eren.
Sloveneren optrådte for FCK fra 2015 til 2017, og det var en speciel oplevelse for Verbic at møde sin gamle klub.
Læs også:Victor Fischer: Det har været en god start på Europa
- Der er ikke mange tilbage på holdet fra to år siden, men det var stadig en speciel kamp for mig, meget følelsesladet. Men man glemmer, at man er venner, når kampen starter, og man kæmper mod hinanden.
- Vi fik et point hver, og så må vi se, hvad der sker om 14 dage, fortæller han.
Benjamin Verbic nåede at spille 99 kampe i den hvide FCK-trøje.
Læs også:Malmö FF slår Lugano og ånder FCK og Kiev i nakken
Læs også:Karakterer: Fightende Zeca viste atter vejen for FCK
Læs også:FCK-fans angrebet i Kiev: Busser har fået smadret ruder med sten