FC København er fortsat i front af Europa Leagues gruppe B, selvom man torsdag aften var på en svær opgave ude mod Dynamo Kiev.
Pieros Sotiriou bragte københavnerne i front tidligt i opgøret, og det viste sig at være nok til et enkelt point, eftersom Artem Shabanov headede ukrainerne tilbage i kampen efter pausen.
Ståle Solbakken var efterfølgende godt tilfreds med sit mandskab og kunne sagtens have set FCK tage alle tre point.
Læs også:Highlights: FCK fik uafgjort efter drømmestart i Kiev
- Det var en rigtig godt gennemført kamp, og jeg synes bestemt vi fortjente uafgjort, og vi var vel også det hold, der var tættest på sejren, når man tæller antallet af chancer, som var 4-2 i vores favør, udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Vi havde på forhånd talt om at passe godt på i starten af kampen, hvor de plejer at komme meget aggressivt, og derfor var det ekstra dejligt og måske også lidt heldigt, at vi selv kom foran så tidligt.
- Vi havde endda chancerne til at komme på 2-0 i 1. halvleg, men efter pausen investerede de mange kræfter i at komme tilbage og får også udlignet på en dødbold, som både er godt tænkt og godt gennemført. Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi lukker sådan et mål ind, men man må også give dem credit for at skabe hullet og slå frisparket hårdt og præcist.
Læs også:Malmö FF slår Lugano og ånder FCK og Kiev i nakken
Nordmanden kunne også godt stille sig tilfreds med det ene point, selvom han følte, at FCK fik initiativet tilbage det sidste kvarter.
- Til gengæld synes jeg, vi får initiativet tilbage i det sidste kvarter, hvor de måske også er blevet lidt trætte, så alt i alt er det en meget flot indsats, vi leverer.
- Men Kiev er stadig et rigtig stærkt hold, og jeg vil stadig mene, at de er favoritter til at vinde gruppen. Men lad os nu se. Vi har vundet hjemme og spillet uafgjort på udebane, og det skal nok blive tæt lige til det sidste, slutter han.
FC Københan har fem point efter de første tre gruppekampe. Det samme har Dynamo Kiev.
Læs også:FCK henter EL-point i Kiev efter lynscoring
Læs også:Karakterer: Fightende Zeca viste atter vejen for FCK
Læs også:FCK-fans angrebet i Kiev: Busser har fået smadret ruder med sten