Uheldig selvmåls-dansker er utilfreds: FCK skaber ikke en chance
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Europa League

Uheldig selvmåls-dansker er utilfreds: FCK skaber ikke en chance

Danske Lasse Nielsen fik en - for ham og Malmö - uheldig hovedrolle i torsdagens Europa League-opgør mod FC København. Han stod efter kampen med ærgerlig følelse

Der var tre danskere i startopstillingen for Malmö FF, da de i går to imod FC København i Europa League, men Malmös danskere havde ikke en god aften på kontoret. Både Søren Rieks og Anders 'AC' Christiansen måtte lade sig udskifte med skader, mens den sidste dansker, Lasse Nielsen, scorede selvmål.

Sidstnævnte var derfor ekstra bitter over kampens resultat. Til Bold.dk fortæller forsvarsspilleren, at Malmö han står med en ærgerlig følelse i kroppen efter en kamp, hvor han selv spillede en uheldig hovedrolle, og som han og Malmö er utilfreds med ikke at have vundet.

Læs også:FCK-kaptajn: Alle mand figtede

- FCK skabte ikke en chance, og så er det lidt utur, at jeg fik hjulpet dem på vej. Det er ekstra bittert, når det sker i to-tre minutters overtid, og det gør det også ekstra ærgerligt, når de ellers ikke fik skabt noget, siger Lasse Nielsen og fortsætter:

- Kampen var tæt, som man kunne forvente. Der var knald på og god atmosfære, men det blev desværre ikke det resultat, vi havde håbet på.

Læs også:FCK afviser svensk pres og får uafgjort ude mod Malmö

Heldigvis for Lasse Nielsen fik Markus Rosenberg i anden halvleg udlignet til slutresultatet 1-1. Det var Malmö FF's første point i dette års Europa League, og de ligger på tredjepladsen i Gruppe B, som toppes af FC København. 

Læs også:Karakterer: Offensive esser kom til kort for FC København

Læs også:Malmø-dansker: Tror, FCK er mere tilfredse end os

Læs også:Solbakken irriteret over Malmø-mål: Vi har set 218 videoer med ham