Jess Thorup og Gent har haft pænt med succes i den hjemlige liga, og inden torsdagens Europa League-møde med St. Etienne var belgierne også i en ganske favorabel position i forhold til at gå videre fra Gruppe I.
Gent havde otte point, Wolfsburg havde fem point, St. Etienne havde tre point, og Oleksandriya havde tre point.
Uafgjort ville derfor være nok, hvis Wolfsburg samtidig kunne tage point fra ukrainerne, da Thorups tropper torsdag gæstede franskmændene, der tabte 2-3 i det omvendte opgør.
Læs også:Thorup før Etienne: De skal ikke tro på, at de kan få point
Fra kampens indledning var det også tydeligt, at det var St. Etienne, som skulle op og jagte. I det ottende minut opsnappede Lois Diony lidt heldig bolden fra en ripost, hvorefter han afdriblede en modstander.
Angriberen trykkede af, men forsøget gik snært forbi den venstre stolpe.
Senere i halvlegen havde Denis Bouanga en afslutning, som ramte overliggeren, og gæsterne var således advaret om, at de ikke havde spillet sig videre endnu. Det stod dog 0-0 ved pausen.
Læs også:Video: Vanvittigt drop af tidligere FCK'er - Thorup rasende på bænken
Selvsamme Bouanga var på spil efter 54 minutter, da han modtog bolden på kanten af feltet og sparkede mod mål. Denne gang fik afslutningen dog forbi mål.
Michael Ngadeu-Ngadjui sørgede i det 76. minut for at give de franske værter endnu bedre betingelser mod slutningen af opgøret, da han blev udvist, men St. Etienne formåede ikke at udnytte overtallet, og så sluttede det, som det startede. 0-0.
Med det ene point spiller Thorup og co. sig videre fra gruppen, da Wolfsburg formåede at vinde 1-0 over Oleksandriya.
Læs også:Thorup sender forsvarsspiller tilbage på B-holdet efter uenigheder
Læs også:Thorups tropper mistede vigtigt skridt i toppen
Læs også:Thorup har succes i Gent: Bruger råd fra B.S. Christiansen