Splittet Falk: Et godt resultat men en ærgerlig følelse
- Vi havde kalkuleret med et nederlag her, før vi startede, men nu må vi se, om vi kan stå distancen.
Sådan lød det efter kampen fra træner Ståle Solbakken til 6'eren, da FC København torsdag aften spillede uafgjort mod Dynamo Kiev på udebane - og set et det lys er et enkelt point i Ukraine et ganske fint resultat.
Læs også:Veltilfreds Solbakken: Vi var vel tættest på sejren
Sådan er analysen også fra FC Københavns Rasmus Falk, men den kreative midtbaneprofil havde dog med kampens forløb in mente sat næsen op efter endnu mere. Det fortæller han til FC Københavns egen hjemmeside.
- Et rigtig godt resultat, men jeg står også med en lidt ærgerlig følelse her bagefter af, at vi godt kunne have fået alle tre point, siger Falk og slår dog samtidig fast:
Læs også:Solbakken raser: Det er en skandale - vi kæmper for dansk fodbold
- Men vi er glade for præstationen. Vi gav ikke mange chancer væk og skabte også selv det, der skulle til. Men vi ville bare gerne have haft alle tre point med hjem.
FC København og Dynamo Kiev er stadig side om side i Europa Leagues Gruppe B med fem point. De bliver dog pustet i nakken af Malmö FF, som med deres sejr over Lugano nu blot er et enkelt point bagefter på tredjepladsen.
Læs også:Highlights: FCK fik uafgjort efter drømmestart i Kiev
Læs også:FCK henter EL-point i Kiev efter lynscoring
Læs også:Karakterer: Fightende Zeca viste atter vejen for FCK