FC København spillede fremragende i anden halvleg mod Celtic i det første møde mellem de to hold i Europa League, som endte 1-1. Dog har det set anderledes haltende ud i Superligaen, og det er der en særlig grund til, fortæller Victor Nelsson til Ritzau ifølge Amtsavisen.
Her peger han på, at holdet spiller mere disciplineret, når de er med i de europæiske kampe end i de hjemlige.
Læs også:N'Doye sendte Celtic-spiller til tandlægen: Jeg mistede dele af mine tænder
- På udebane i Europa har vi en god struktur som hold, for vi står godt på banen og spiller med stor disciplin. Og så har vi været mere kyniske i begge felter i Europa, end vi har været i Superligaen, siger Victor Nelsson.
Han erkender dog, at der ikke burde være nogen forskel, da der stadig blot er tale om en fodboldkamp, som det drejer sig om at vinde.
Læs også:Optakt: Celtic FC - FC København
FC København har kun fået ét point i Superligaen efter vinterpausen, da man har tabt til EfB og spillet uafgjort mod Silkeborg. Derfor er afstanden op til FC Midtjylland steget til ni point for de danske mestre.
Victor Nelsson kom til FCK inden denne sæson fra FC Nordsjælland for omkring 27 millioner kroner.
Kampen mellem Celtic og FC København spilles torsdag aften klokken 21, og den sendes direkte på 6'eren.
Læs også:FCK-keeper er i storform: En fed følelse
Læs også:Dagens Double: FC København kan gøre det svært for Celtic
Læs også:Mikkel Kaufmann glæder sig til Celtic-brag: Det er utrolig vildt