Video : Tipsbladet
Europa League

Jørgensen og Sørensen delte i porten

Nicolai Jørgensen og Frederik Sørensen var begge med, da Feyenoord og Young Boys torsdag spillede 1-1 i Europa League.

En af torsdagens sene Europa League-kampe bød på danskermøde mellem Feyenoord og Young Boys.

Nicolai Jørgensen startede på toppen for de hollandske værter, og Young Boys havde Frederik Sørensen med i det centrale forsvar.

Til højre for sig havde sidstnævnte Jordan Mvula Lotomba på backen, og den 21-årige schweizer begik efter 17 minutter et straffespark, som førte til opgørets første scoring. Steven Berghuis var manden, der sparkede bolden i nettet.

Læs også:Feyenoord-træner tager ikke hensyn til Jørgensens antipati mod kunstgræs

Små ti minutter senere fik Frederik Sørensen en stor hovedstødsmulighed, da han stod umarkeret i Feyenoord-feltet efter et hjørnespark, men stopperen fik ikke timet sit opspring og headede over mål.

I det 38. spilleminut var det atter tæt på en danskerscoring, og denne gang var Nicolai Jørgensen lige ved at prikke bolden i mål.

Luis Fernando Sinisterra steg til vejrs og headede mod fjerneste stolpe, hvor Jørgensen kom løbende. Den danske angriber kastede sig frem, men kunne lige nøjagtig ikke nå bolden, som i stedet løb ud over baglinjen.

Læs også:Jørgensen på tavlen i sikker Feyenoord-sejr

Roger Assale fik den første store chance efter pausen i det 54. minut, da Young Boys-kanten fik fat på en bold i feltet og hamrede den få centimeter over mål.

Young Boys valgte i det 68. minut at sætte 23-årige Marvin Spielmann, og det skulle vise sig at være en god beslutning af manager Gerardo Seoane, for bare tre minutter senere havde kantspilleren udlignet for gæsterne.

Spielmann var først over en ripost og sendte sikkert kuglen i nettet.

Så måtte Jørgensen og co. op og jagte en føring igen, og denne mission var tæt på at lykkes i det 82. minut. 

Orkun Kökcü modtog bolden helt alene på kanten af feltet og havde oceaner at tid til at placere sit spark, men midtbanespilleren bragede bolden et godt stykke over Young Boys-målet.

Spielmann kunne desuden have udbygget sin måltotalt dybt inde i kampens overtid, da bolden, efter et hjørnespark, havnede for fødderne af schweizeren. Målscoreren sparkede dog over mål fra nært hold.

Opgøret slutter derfor 1-1 på De Kuip.

Det betyder, at Young Boys fortsat fører gruppe G - nu med syv point. Glasgow Rangers, som vandt den anden kamp i gruppen med 2-0 over FC Porto, er á point med Sørensen og co., men indtager andenpladsen, fordi man har scoret et mål mindre.

Feyenoord og FC Porto har begge fire point.

LæsY også:Træner forbyder Nicolai Jørgensen at spille: Svaret er nej

Læs også:Frederik Sørensen var med i Young Boys' flotte EL-sejr

Læs også:Frank Arnesen svarer på rygter om Feyenoord-ansættelse