Fyldte tribuner til storkamp: FCK melder om udsolgt mod Celtic
Telia Parken er Danmarks største stadion, men det er sjældent fyldt, når FC København spiller. Det bliver det til gengæld den 20. februar, når skotske Celtic kommer på besøg. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Dermed har omkring 36.500 tilskuere sikret sig billet til den nu udsolgte kamp. Af dem kommer 3.500 rejsende til fra Skotland.
Læs også:FC København er tæt på at kunne tænde de røde lamper mod Celtic
Det er andet Europa League-opgør på stribe, som FCK tænder de røde lamper til. Også gruppekampen mod Malmö FF i december fyldte nationalarenaen.
- Da stadion bliver udsolgt, anbefaler vi at alle kommer i god tid til opgøret, det gør også, at vi kan sikre et bedre flow ind af indgangene. Og alle får samtidig mulighed for at se den flotte tifo, som vises før spillerne går på banen, skrev FC København forleden på sin hjemmeside.
Læs også:FCK streger midtbanespiller fra europæisk liste for at få plads til nyindkøb
Alt håb er dog ikke ude, hvis man gerne ville have købt billet, men ikke nåede det i tide. Ifølge FCK kan man skrive sig på venteliste og få besked, hvis der bliver sat flere billetter til salg.
Inden FC København kan koncentrere sig om den kamp, skal holdet åbne Superliga-foråret først. Det gør det på fredag, når det gæster Esbjerg fB og dermed indleder mesterskabskampen.
FCK er aktuelt fire point efter FC Midtjylland i toppen af Superligaen.
Læs også:Se billedet: FC København klar med ny grønsvær
Læs også:Nye skader i FC København: Tre mand er tvivlsomme til forårspremieren
Læs også:VAR får premiere i Telia Parken til FCK-brag