Dansk politi skal spotte FCK-ballademagere: Vi følger afviklingen tæt
Når Malmö FF og FC København torsdag aften mødes i Europa League-gruppespillet i Malmø, er der lagt op til spænding både på uden for grønsværen. For kampen er kategoriseret som en højrisiko-kamp - blandt andet på grund af de to klubbers historik, der strækker sig helt tilbage til 2005.
Her mødtes de to klubber i den daværende Royal League, hvor der udbrød uroligheder på tribunerne med svenske fans, da politiet rykkede ind og angreb de svenske fans. De meget voldsomme scener fik meget opmærksomhed, og daværende FCK-bestyrelsesformand Flemming Østergaard gav de svenske fans skylden for urolighederne.
Det er siden blevet afgjort af statsadvokaten, at de svenske fans ikke kunne tildeles noget ansvar.
Læs også:Solbakken stikker til Malmö: Ikke noget spektakulært mandskab
Men forholdet de to klubber og ikke mindst fansene, har aldrig været forsonet siden.
For at minimere risikoen for ny ballade mellem de to klubbers fans, vil Københavns Politi være på plads i Malmø torsdag - for at spotte eventuelle danske ballademagere og i den forbindelse bistå svensk politi før, under og efter kampen.
- Vi følger afviklingen i Malmø meget tæt, og vi ser det som en fordel for os, at den første kamp foregår i Sverige. Her får vi et billede på, hvordan forholdet her og nu er mellem de to fan-grupperinger. Det giver os nogle muligheder for at forberede os til returkampen 12. december i København, siger Peter Dahl, der er ledende politiinspektør og chef for beredskabet hos Københavns Politi til eb.dk.
Læs også:To assists var ikke nok for storspillende SIF-back: Skuffede over 1. halvleg
Københavns Politi har man i årevis være med i et europæisk samarbejde, der betyder, at der er danske betjente med rundt til FC Københavns udekampe i de europæiske turneringer.
Malmö FF og FC København torsdag klokken 21.00. Mens FC København vandt i første spillerunde hjemme over Lugano, tabte Malmö FF ude til Dinamo Kiev.
Læs også:Superligaens bedste: AGF bringer sig i front
Læs også:Optimistisk FCK-stjerne tror på comeback torsdag
Læs også:Malmö-spiller om FCK: Det er jo en kamp, man har ventet på i mange år