Avis: Discovery misser endnu en tv-rettighed
Foto: Getty Images
Europa League

Avis: Discovery misser endnu en tv-rettighed

Ifølge BT har en anden tv-station købt rettighederne til Europa League fra 2021.

2020 har ikke været et godt år for Discovery Networks, hvad angår tv-rettigheder til store sportsbegivenheder. Seneste bidrag til det, der ligner at annus horribilis, er, at Discovery står til at miste Europa League fra næste år, skriver BT.

I forvejen skulle OL være stationens store trækplaster, men det er udsat. For nylig genvandt NENT så tv-rettighederne til Champions League, hvilket fik en fodboldøkonom til at sige, at konkurrenten havde sat Discovery skakmat.

Læs også:Brøndby lider hårdt på tv: Seerne blev væk fra weekendens kamp

Derudover er Discovery uvenner med Yousee, hvilket har fået seertallene på eksempelvis stationens Superliga-kampe til at styrtdykke. Nu følger så tabet af Europa League-rettighederne, som Discovery Networks dog ikke vil bekræfte.

- Vi kommenterer aldrig på specifikke sportsrettigheder, siger administrerende direktør Christian Kemp til BT.

Læs også:Discovery slår fast: Vores kanaler forsvinder fra YouSee

Det er endnu uvist, hvem der overtager Europa League-rettighederne, som Discovery har vist siden 2015.

Det er dog ikke sådan, at Discoverys kanaler er løbet tør for fodbold at vise. 6'eren og Eurosport 2 har stadig to-tre ugentlige Superliga-kampe, mens de engelske cup-turneringer fortsat er på 6'eren.

Desuden viser Kanal 5 landsholdets kvalifikationskampe (men ikke selve slutrunderne).

Læs også:Landskampe og Superliga tilbage på skærmen: Discovery indgår aftale med Telia

Læs også:Tv-boss: Vi kan være klar til at sende Superliga på to dage

Læs også:Nicklas Bendtner får sin egen TV-serie