"AC" jubler over at slå FC København: Det er perfekt som dansker
FC København kan takke schweiziske Lugano for, at man fortsat er med i Europa League i foråret, for mens Malmö FF selv sikrede sig videre avancement, da man slog FCK i Parken torsdag aften, skulle Ståle Solbakkens hold altså bruge hjælp.
Og det sker ikke så ofte, at FCK skal bruge hjælp i Europa, og det sker heller ikke ofte, at klubben taber i Europa på egen bane.
Men Malmö FF kom til Danmark og nappede en fortjent sejr, og det glædede den 29-årige midtbanespiller Anders Christiansen. Det betyder noget særligt for den tidligere FC Nordsjælland- og Lyngby-spiller at vinde et opgør mod FCK.
- Ja, det er det .Man kender FCKs historik - iær den europæiske i Parken - og der er ikke mange, der kommer her og vinder. Der er også blevet snakket en masse om, at det - som jeg har oplevet det - var Malmös største kamp, hvilket det langt fra var, og at det var endnu en i rækken for FCK, hvilket jeg også synes, det langt fra var. Hvis det var, fik de ikke den opbakning, og jeg må sige, at det var en fed kulisse at spille i.
Læs også:FC København taber hjemme i EL mod Malmö FF
- Det gør det så bare endnu bedre at forlade gruppen med fire point mod FCK. Jeg har stor respekt for FCK - det er et flagskib i dansk fodbold - det er uhyre professionelt, og de kvalificerer sig endnu en gang fra grupen, selv om de ikke præsterer, og det er jo også en kvalitet. Men som dansker er det bare perfekt at komme herover og slutte sæsonen af med en sejr, siger Anders Christiansen.
Danskeren havde ikke spillet, siden de to hold mødtes i Sverige i starten af oktober, og som om det ikke var nok, lå den 29-årige midtbanespiller med opkast onsdag.
- Jeg kastede op, da jeg vågnede, og på intet tidspunkt frem til klokken syv (om aftenen onsdag), følte jeg, at jeg kunne spille i dag. I løbet af aftenen begyndte jeg at komme oven på og få noget mad, sukker, og hvad der nu skal ind kroppen med god hjælp fra klubben og staben, o ghele dagen i dag har jeg fået en masse at spise og er blevet opvartet i hoved og røv, og det holdt så til 80 minutter, fortæller Anders Christiansen, der ikke er sikker på, at han var gået på banen, havde det været en anden modstander:
- Havde det været en almindelig kamp i Allsvenskan, havde jeg måske ikke spillet. Jeg ville gerne vise mig frem med Malmös logo på brystet mod Danmarks største hold, så der finder man også noget energi. Jeg er glad for at komme igennem med tre point, siger han.
Læs også:Skæbnekamp: Sådan stiller FCK op mod svenske naboer
Anders Christiansen har flere bekendte på FCK-holdet, men resultatet i Kiev, der alså sendt eFCK med videre i Europa League, havde han ikke øje på.
- Helt ærligt var det vigtigste ,at vi vandt. Det, der skete i den anden kamp, var ikke så vigtigt for os. Jeg har da nogle danske kammerater i FCK, og jeg under dem, at de får lov at spille sekstendedelsfinale. Det er også fint for dansk fodbold - jeg har læst mig til, at de er på vej til at komme i top 15 (på koefficientlisten, red.), men isoleret set tænker jeg bare på Malmö, lyder det fra danskeren, der til sidst bare bekræftede, at han var meget motiveret på at spille mod og slå FCK.
- Det er et flagskib i skandinavisk fodbold, som Rosenborg var det i 90'erne - har FCK jo domineret med Champions League og Europa League-gruppespil. Man følte lidt, at Malmö bare var en walk in the park og var sekundær i alt det her, så det var dejligt at komme over og vise, hvilken klub Malmö er med alle mesterskaber, fans og stolthed, der er.
Der er lodtrækning på mandag til sekstendedelsfinalerne i Europa League, og her er altså både Malmö FF og FC København i bowlen.
Læs også:FCK-profil om europæisk storkamp: Der er ikke udsolgt så tit, så vi glæder os
Læs også:Optakt: FC København - Malmö FF
Læs også:Før FCK: Malmö ser syg dansker som et godt tegn