Om godt tre måneder spiller Danmark den første kamp ved EM, og det sker som bekendt på eget græs i Parken, hvor slutrundedebutanterne fra Finland er modstanderen. Åge Hareides mandskab kan ikke løbe fra favoritværdigheden, men man skal naturligvis ikke undervurdere de finske arbejdsheste.
Finlands anfører er Tim Sparv, der til dagligt slår sine folder i FC Midtjylland, og han glæder sig naturligvis til en på alle måder historisk dag for finsk fodbold.
Læs også:Før landsholdsudtagelse: DBU følger coronaudvikling i Italien
- Det bliver en fed kamp, selvom rivaliseringen med Danmark er meget mindre end med Sverige. Men for mig er det specielt, fordi jeg spiller i Danmark til dagligt, siger Tim Sparv til twnews.nl.
Det er første gang nogensinde, at Finland er deltager ved en slutrunde, og det har ikke overraskende startet en sand fodboldfest i de 1.000 søers land.
Læs også:Svensk landstræner: Danmark er gode og velorganiserede
- Det har været vanvittigt de seneste par måneder, og der er en enorm medieopmærksomhed. Da vi spillede den afgørende kamp mod Liechtenstein, følte man, at fansene allerede fejrede kvalifikationen. Vi var nødt til at koncentrere os ekstra for, at det ikke skulle gå galt. Men det lykkedes, og det gør mig glad og stolt, siger Sparv og tilføjer:
- Man bemærker, at folk, der normalt ikke interesserer sig for fodbold, stadig skal se vores kampe. Der er også allerede blevet udgivet tre bøger om vores EM-kvalifikation.
Foruden Danmark skal Finland møde Rusland og Belgien ved EM.
Læs også:DBU bekræfter Sverige-kamp: Åge Hareide er glad
Læs også:Bekymret Åge Hareide: Fodbolden kan blive for kommerciel
Læs også:Overblik: Her er alle grupperne i Nations League