Video : Tipsbladet
EM

Michael Laudrup: Danmark må under ingen omstændigheder opgive EM

Danmark skal under ingen omstændigheder lade chancen for at være vært for EM forpasse, mener Laudrup.

Danmark får måske aldrig chancen for at være værtsnation til EM, og derfor må Danmark ikke lade muligheden for at være vært i 2021 passere. Det understreger Michael Laudrup over for DR Sporten.

Det var planen, at EM skulle afholdes denne sommer i 12 byer i Europa, og en af de byer var København. Men da EM er udskudt til 2021 som følge af coronakrisen, er der blevet sået tvivl om, hvorvidt Danmark kan være en af værterne.

Danmark skal nemlig også være vært for de første etaper af cykelløbet Tour de France i sommeren 2021, og det har skabt problemer.

Læs også:Kendt dansk Newcastle-fan: Der findes ikke mange ejere, der er værre

Men der bør være plads til begge, mener fodboldlegenden Michael Laudrup, der mener, at Danmark skal gøre alt for at holde fast i EM. 

- Vi har for første - og måske sidste - gang fået tildelt en slutrunde om europamesterskabet; den tredjestørste idrætsbegivenhed i verden. Den mulighed må vi under ingen omstændigheder opgive, siger Michael Laudrup til DR Sporten.

For nylig sagde Jesper Møller, formand i DBU, til Ritzau, at chancerne for at holde EM 2021 i Danmark er fifty-fifty.

Læs også:Avis: EM i Danmark er truet på grund af manglende reklameplads

- For en måned siden sagde jeg, at der var langt til målet, og at hvis jeg skulle sætte procenter på, så var der 75 procent risiko for, at vi ikke kunne få enderne til at nå sammen. Og 25 chance for at det kan lykkes. Så når jeg nu siger 50/50, så er det jo positivt, for der er virkelig sket fremskridt, lød det fra Jesper Møller.

Danmark skal efter planen afholde den fjerde og sidste EM-kamp i Parken den 28. juni, mens Tour de France starter den 2. juli.

Læs også:Corona-timeout: Forfatter kravlede op i lystmast for at se Real Madrid

Læs også:UEFA om udskudt EM: Intentionen er at have de samme værtsbyer

Læs også:Eriksens rørende besked til Hareide: - Tak for alt

Læs også:Beholder Danmark sine EM-kampe i Parken? Skal svare inden en måned