Det har hidtil været meldt ud, at DBU inden udgangen af april skal give besked om, hvorvidt man beholder EM-værtsskabet eller ej, men UEFA har nu forlænget deadlinen for København, oplyser TV2 Lorry.
Ifølge TV-stationen har Københavns Borgerrepræsentation fået frem til 14. maj til at finde ud af, om Danmark forbliver én af EM-værterne eller ej.
Læs også:Hareide: Skrækkeligt at give afkald på EM - det kommer aldrig igen
TV2 Lorry skriver som flere andre medier, at det er kommercielle sammenfald med Tour de France-starten i Danmark, der er den helt stort knast i forhold til det danske værtsskab. Verdens største cykelløb optager en del reklameplads i København, og det er en udfordring, da et EM har krav på massiv markedsføring.
Flere af dansk fodbolds største navne har de seneste dage lagt et inddirekte pres på DBU og øvrige, der sidder med ved bordet om EM-forhandlingerne. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Åge Hareide og Kasper Schmeichel er blandt dem, der har udtalt, at det vil være en kæmpe nedtur, hvis EM-slutrunden glider Danmark af hænde.
Læs også:Superligaen er blevet rutine: AaB-profil vil til udlandet til sommer
Tirsdag sagde Kasper Schmeichel følgende til DR Sporten:
- Det vil være en katastrofe, hvis kampene bliver flyttet. Ikke en katastrofe som corona, men en sportslig katastrofe. Det her må ikke falde til jorden. Det er en once in a lifetime-mulighed, som ikke bare vi, men hele Danmark har glædet sig til.
Der skal efter planen spilles fire EM-kampe på dansk jord - Danmarks tre gruppekampe samt en ottendelsfinale.
Læs også:Rystet Kasper Schmeichel: At miste EM vil være en katastrofe
Læs også:Knokler for EM i Danmark: Vi vil skabe en sommer, vi aldrig glemmer
Læs også:Avis: EM i Danmark er truet på grund af manglende reklameplads
Læs også:DBU-boss om EM i Parken: Fifty-fifty er en positiv udvikling
Læs også:Michael Laudrup: Danmark må under ingen omstændigheder opgive EM