Video : Tipsbladet
EM

Mancini om EM: Vi kan også vinde om et år

Der er vigtigere ting end en EM-slutrunden til sommer, fastslår Roberto Mancini, der er landstræner for Italien. Vi kan også vinde til næste år, lyder det.

I hårdt ramte Italien er fodboldspillerne sat i karantæne og selvtræner hjemmefra, og sådan bør det også fortsætte, indtil situationen i landet kommer fuldstændig under kontrol.

Dette påpeger Roberto Mancini vigtigheden af over for Rai Sport.

- Vi skal holde alle spillere hjemme. Alle. De er professionelle og ved, hvad de skal gøre. Hvis og når ligaen starter igen, har de ti dage eller to uger til at træne regelmæssigt, indleder den italienske landstræner.

Læs også:Divisionsforeningen: Rart hvis EM bliver skubbet

Hvis det af samme grund skulle blive nødvendigt at udskyde EM, vil det heller ikke være noget problem for landstræneren. Vi kan også vinde næste år, lyder det selvsikkert.

- Vi må vente til tirsdag for at forstå, om UEFA vil udskyde EM. De problemer, vi har haft i Italien i de sidste 15 dage, oplever man nu også i andre lande. Jeg ved ikke, hvordan det ender, men der er uden tvivl vigtigere ting end EM.

- Hvis de udskyder turneringen, kan vi også vinde om et år. Det vigtigste er alles helbred, og at vi alle kan vende tilbage til stadion og nyde os selv. At se folk dø gør rigtig ondt på os.

Læs også:Italiensk forbund vil have EM udsat

Det kan imidlertid få større betydning for Mancinis EM-trup, hvis slutrunden skal afvikles på et senere tidspunkt.

- Jeg havde en rimelig sikker liste af spillere. Den var klar, og jeg var kun i tvivl om nogle få ting. Men hvis turneringen bliver udskudt, kommer der til at være nogle ændringer.

EM skal efter planen sparkes i gang den 12. juni med en åbningskamp i Rom.

Læs også:Randers-boss om økonomi: Det er et hårdt slag for fodbolddanmark

Læs også:Vraget af Kent Nielsen: Silkeborg-spiller vil væk hurtigst muligt

Læs også:Avis: UEFA overvejer at flytte EM til senere på året