Nu skal det afgøres, og spændingen er flere steder på sit højeste.
Den sidste omgang EM-kvalifikationskampe skal afvikles i de 10 grupper, og der venter masser af spænding og garanteret dramatik, når jagten på EM-billetterne fortsætter.
Vi bringer her overblikket i forhold til, hvad der på spil i torsdagens kampe, hvor det handler om grupperne A, B og H.
Gruppe A
England – Montenegro
Tjekkiet – Kosovo
Note:
Intet er afgjort i gruppen, inden de to sidste kampe, da både England, Tjekkiet og Kosovo rækker ud efter de to billetter. England er klar til EM med en sejr men kan også klare sig med en uafgjort, hvis Kosovo på samme tid taber til Tjekkiet.
Tjekkiet er i direkte duel om om den aktuelle andenplads i gruppen, og vinder Tjekkiet, er både England og Tjekkiet klar til EM imens Kosovo er ude.
Kravet til Kosovo derfor en sejr, hvis man selv vil afgøre skæbnen i sidste spillerunde søndag, hvor holdet møder England på hjemmebane, mens Tjekkiet møder bundholdet Bulgarien på udebane.
Kosovo har dog via Nations League sikret sig en plads i playoff, hvis den direkte kvalifikation kikser.
Stilling i gruppe A:
Læs også:Landstræner om infight i landsholdslejren: Alle familier har uenigheder
Gruppe B
Serbien – Luxembourg
Portugal – Litauen
Note: Hvem skal følge med Ukraine til EM fra gruppe B? Det spørgsmål er på ingen måder afgjort, men det er Portugal, der har overhånden inden de sidste to kampe, da holdet har 11 point mod Serbiens 10.
Smider Serbien point, er gruppen afgjort, hvis Portugal på samme tid vinder, da portugiserne ved pointlighed er bedst indbyrdes.
Der er ikke så meget at rafle om for de to favoritter – der skal sikres en sejr inden søndagens afgørende runde, hvor Portugal møder Luxembourg på udebane og hvor Serbien hjemme tager mod de allerede kvalificerede Ukraine.
Luxembourg er sikret playoff via Nations League – det samme gælder Portugal, hvis den direkte kvalifikation kikser søndag.
Stilling i gruppe B:
Læs også:EM-seedning: Derfor kan førstepladsen blive vigtig for Danmark
Gruppe H
Frankrig – Moldova
Albanien – Andorra
Tyrkiet – Island
Note: Frankrig er klar til EM med en forventet sejr torsdag hjemme over bundholdet fra Moldova. Til gengæld ser det meget ud til, at sommerens EM-slutrunde bliver uden de islandske fightere og stemnings-skabende fans.
Island skal vinde ud over Tyrkiet og skal siden på søndag håbe, at Tyrkiet sætter point til i kampen mod upåagtede Andorra imens, at det på samme tid bliver til islandsk sejr ude mod Moldova.
Tyrkiet kan høste billetten allerede torsdag aften ved at spille uafgjort eller vinde over Island.
Stilling i gruppe H:
Læs også:Optakt: Danmark - Gibraltar
Læs også:Dansk landsholdsspiller angrebet af fans: Jeg var bange
Læs også:Bendtner gav DBU-chef overarbejde: Havde jeg gerne været fri for