Der er meget på spil for det finske fodboldlandshold, der tirsdag møder Armenien i EM-kvalifikationen. Med bare tre runder igen ligger det finske landshold på andenpladsen i gruppen, og dermed ligger man altså på den EM-adgangsgivende plads.
Men efter nederlaget senest til Bosnien er man under pres i puljen, hvor der kun er to point ned til både Armenien og Bosnien. Finnerne har hjemmebane mod netop Armenien og mangler derudover at møde Liechtenstein hjemme og Grækenland ude.
Derfor er der potentielt meget på spil tirsdag aften, men desværre for finnerne er man ramt af skader.
Læs også:EfB'er med uheldig hovedrolle i finsk skuffelse
Paulus Arajuuri, der i august forlod Brøndby, er ude med en skade, han pådrog sig mod Bosnien, mens Finlands kaptajn, Tim Sparv, er yderst tvivlsom til opgøret. Selv om Finalnd har et godt hold, har man ikke voldsomt meget bredde, og det kan blive et problem hjemme mod Armenien, hvor man i hvert fald ikke har råd til at tabe.
- Min fysiske status er ikke den bedste. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde noget andet. Det er frustrerende at være 32 år og have så mange problemer, siger Tim Sparv ifølge mediet Yle.
Han var mandag på træningsbanen, men der er altså tvivl, om han er i stand til at spille opgøret.
Læs også:FCM-finne hylder Pukki: Han er et forbillede for alle andre
- Jeg gør alt for at spille. Landsholdet har en fantastisk medicinsk stab, og det er en utrolig kompetent gruppe, der hjælper mig. Men det er svært at være i min situation. Jeg kan ikke stole på min krop, siger Tim Sparv, der spillede fra start i 1-4 nederlaget mod Bosnien senest.
Sparv blev udskiftet med Joni Kauko med 20 minutter igen af opgøret.
Læs også:Superliga-profiler kan skrive landsholdshistorie: Bliver husket resten af livet
Læs også:Tidligere Brøndby-spillere fester i Finland: Tæt på historisk slutrunde
Læs også:Superliga-spillere udtaget til nordiske landshold