I Italien var man først om at nægte tilskuere adgang til Serie A-kampe, og siden har flere ligaer fulgt trop. Også i Danmark har man taget konsekvensen af udbruddet af coronavirus.
Tirsdag kan det slovakiske fodboldforbund så meddele, at heller ikke EM-playoffkampen mellem Slovakiet og Irland den 26. marts vil blive afviklet med folk på tribunerne.
Læs også:Riddersholm om pokalfinale i Esbjerg: Passer godt til vores størrelse
Slovakiet har tirsdag konstateret syv nye tilfælde af coronasmittede personer, og fodboldforbundet har, i samarbejde med UEFA og de nationale myndigheder, besluttet, at kampen skal spilles uden tilskuere.
Opgøret er en semifinale, hvor vinderen altså holder sig inde i kampen om billetter til sommerens slutrunde.
Læs også:Esbjerg jubler over pokalfinale: Vi er meget stolte
Sejrsherren skal op mod vinderen af kampen mellem Bosnien og Nordirland. Formår man også at vinde dette opgør, havner man i EM-pulje med Spanien, Polen og Sverige.
Læs også:Netop besluttet: Pokalfinalen spilles i Esbjerg
Læs også:Marts-landskampe kan blive uden vigtige landsholdsspillere
Læs også:Kasper Dolberg tager Nice med storm: Han er en iskold killer