Video : Tipsbladet
EM

DBU-boss bekræfter: Jeg tror, landskampe mod Norge og Sverige aflyses

Det danske landshold kommer formentlig slet ikke til at spille flere kampe i Åge Hareides kontrakt-periode.

Udsættelsen af EM-slutrunden trækker naturligvis en masse ændringer og forbehold med sig - midt i corona-pandemien.

I forvejen var det slået fast, at de planlagte testkampe mod Færøerne og England i april ikke kunne afvikles. 

Læs også:Ingen garanti til EM-fans med billetter: Jeg kan ikke svare på det

Men efter den officielle udsættelse af EM-slutrunden fra 2020 til 2021, er det nok også så som så med de planlagte landskampe mod Norge og Sverige i juni måned. To kampe, der skulle slibe det sidste den sidste EM-form til for det danske landshold. 
Tidligere på dage fortalte landstræner Åge Hareide, at han ikke regner med, at de to kampe bliver afviklet. 

Et udsagn som DBU-formand, Jesper Møller, bakker op om

Læs også:DIF bakker op om udsættelse af EM: Noget af en mavepuster

- Det tror jeg heller ikke på (at de bliver spillet). Så det er jeg faktisk enig med landstræneren i, siger Jesper Møller. 
 
Åge Hareides kontrakt med DBU udløber 1. august 2020, hvilket nu meget vel kan betyde, at Åge Hareide har haft sin sidste landsholds-samling. Dog ikke noget Jesper Møller endeligt vil bekræfte. 

Pr. 1. august er Kasper Hjulmand ansat som dansk landstræner - med Morten Wieghorst som assisterende landstræner. 

Læs også:SønderjyskE-keeper bor i Tyskland: Ramt af grænsekontrollen

Læs også:Medie: Finaler i Champions League og Europa League flyttes

Læs også:DBU indkalder til pressemøde - nyt om Åge Hareide?