Video : Tipsbladet
EM

Alle lande holder fast i EM-værtskab: Kalenderen bliver den samme

UEFA har på et pressemøde bekræftet, at alle 12 værtslande holder fast i deres værtskaber.

Selv om EM er blevet udskudt et år, kommer turneringen næste år til at ligne den, man skulle have set i år.

Det er UEFA, der på et stort pressemøde netop har bekræftet, at alle 12 EM-værtslande har valgt at holde fast i EM-værtsskabet.

Og dermed kan fodboldforbundet fortælle, at EM i 2021 kommer til at være identisk med EM i 2020.

Læs også:Mikkel Duelund sparker Dynamo Kiev i pokalfinalen

Kamprækkefølgen ligger fast og fastholdes, og man skal fra UEFA's side ikke bruge en masse ressourcer på at ændre i tingene. Den eneste ændring kan være, at datoerne er nogle andre, altså at turneringen starter den 12. juni i stedet for den 11. juni. Det ventes at blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

EM 2020 skulle være startet den 11. juni, mens Danmarks første kamp var den 13. juni i Parken mod Finland.

Danmark møder udover finnerne Belgien og Rusland, alle kampe spilles i Parken. Udover de tre danske gruppekampe har Parken også fået en enkelt ottendedelsfinale, der med sikkerhed bliver uden dansk deltagelse.

Læs også:FCK-boss forventer: Europæisk skæbnekamp bliver spillet i Parken

Samtidig med EM-bekræftelsen kunne UEFA også rapportere, at Nations League spilles som planlagt i efteråret. Dermed får Kasper Hjulmand altså sin debut som landstræner mod Belgien i starten af september.

Læs også:Tim Sparv afslører: Er i dialog med andre klubber

Læs også:Brandvarm Christian Gytkjær foran udløb: Alt og alle har ringet

Læs også:Real Madrid-spiller ude med muskelskade