Bundesliga

Sepp Blatter fortsat FIFA-præsident

71-årige Sepp Blatter fortsætter på posten som FIFA-præsident i endnu fire år, da der i år ikke var nogen modkandidat ved kongressen i Zürich, Schweiz. Blatter har været præsident siden 1998.

- Det er med stor glæde, at jeg hører, at jeg har opbakning fra kongresudvalget, der giver mig mandater nok til at være FIFA-præsident fra 2007 til 2011. Jeg takker for tilliden ved igen at lade mig sidde for bordenden, siger Sepp Blatter ifølge Sportinglife.

Alt var dog ikke godt ved kongressen. Bl.a. blev den skotske vicepræsident John McBeth fyret af præsidenten for at have kritiseret afrikanske og caribiske nationer.