Bochum fik uafgjort uden Peter Skov
Peter Skov-Jensen var efter at have lukket seks mål ind i sidste uges rædselskamp mod Werder Bremen sendt helt ud af truppen til aftenens opgør ude mod Borussia Dortmund. Og det fik en form for effekt, da afløser Alexander Bade ikke lukkede nær så mange mål ind i mødet mellem de to Ruhr-klubber. Et opgør, der sluttede med en pointdeling via 1-1. Bochum fik lov at være foran i fem minutter, før Dortmund fik udlignet i det 36. minut ved Eby Smolarek. Det ene point ændrer ikke på, at Bochum er bundskraber i Bundesligaen.