I Champions Leagues gruppespil tog han Fodboldeuropa med storm for Red Bull Salzburg, og efter skiftet til Dortmund har Erling Braut Haaland ikke vist tegn på at sænke farten. En blændende start i Bundesligaen blev tirsdag aften fulgt op med at score begge Dortmunds mål i 2-1-sejr over Paris Saint-Germain.
Til Viasat fortalte han efter kampen, at det ikke helt var gået helt op for ham endnu, og til Goal fortæller han, at der trods en fantastisk og kampafgørende indsats stadig er plads til forbedring.
Læs også:Neymar modsiger Tuchel: Klubben er bange for at bruge mig
- Jeg er glad for prisen som kampens spiller, men jeg føler selv, at jeg kan gøre det meget bedre. Jeg er nødt til at spille bedre på dette niveau, og jeg skal arbejde hårdt for at forbedre mig, siger det norske wonderkid, som også sætter ord på sine forventninger til returopgøret.
- Resultatet er farligt. PSG har et meget stærkt hold, og de kan stadig spille sig videre efter returopgøret, vurderer Haaland.
Læs også:Klopp og Liverpool taber på Wanda Metropolitano efter chokstart
Det omvendte opgør skal spilles i Paris den 11. marts, og mon ikke mange i Dortmund igen vil sætte deres lid til, at deres nye stjerneangriber kan fortsætte de vilde takter, som har gjort ham til topscorer i denne sæson af Champions League med ti scoringer.
Du kan se højdepunkterne, inklusiv begge Haalands mål, fra kampen mellem Dortmund og Paris Saint-Germain i afspilleren øverst i artiklen.
Læs også:Haaland fortsætter sit show med to kasser i sejren over PSG
Læs også:Dagens Spilforslag: Tottenham taber ikke på hjemmebane
Læs også:Bitter Klopp ser frem mod returopgør: De vil mærke de er på udebane