Når klokken slår 21 onsdag aften spiller en række klubber med danskere på holdet Champions League.
Dortmund kan potentielt sende to danskere på banen, når holdet træder ind på San Siro, hvor Inter venter. Med i Dortmunds trup er både Jacob Bruun Larsen og Thomas Delaney, hvoraf sidstnævnte har størst chance for at optræde i startopstillingen.
Læs også:Officielt: Ajax sælger dansk back til Red Bull Salzburg
Den danske højre back Joakim Mæhle forventes at starte inde, når hans klubhold Genk tager imod Liverpool. Dermed bliver danskeren sat på sin måske hidtil sværeste opgave, når han skal forsøge at dæmme op for en af verdens bedste offensiver.
Fra en dansk højre back til en anden dansk højre back. Rasmus Nissen og Red Bull Salzburg for også deres opgave for, når på hjemmebane møder italienske Napoli.
Læs også:15-årigt FC Midtjylland-talent prøvetræner i Arsenal
Vi bliver i forsvaret, fordi selvom Joachim Andersen på det seneste har siddet på bænken i Lyon, krydser han formentlig alt, hvad han har i håbet om at se sit navn i startformationen, når den bliver offentliggjort til udekampen mod Benfica.
Yussuf Poulsen der for nylig blev matchvinder for Danmark i kampen mod Schweiz, skal forsøge at indtage samme rolle, når han sammen med Leipzig tager imod Zenit.
Valencias altmuligmand Daniel Wass, der også på det danske landshold skifter mellem flere positioner, skal til Frankrig og spille mod Lille.
Læs også:Danmarks karakterer mod Australien
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Zlatan vil tilbage til Serie A
Læs også:Defensiv duo misser Liverpools møde med Genk - Salah er tilbage