Video : Tipsbladet
Champions League

Officielt: Danske Younes Namli skifter til Krasnodar

Den danske landsholdsbobler Younes Namli rykker til den russiske topklub Krasnodar efter to flotte år i Zwolle.

Det blev tirsdag aften beskrevet, at den danske offensivspiller Younes Namli var på vej til den russiske storklub Krasnodar, og nu er handlen faldet på plads.

Det melder den russiske klub ud på dens officielle hjemmeside.

Dermed skifter Namli fra hollandske Zwolle efter to succesrige år, og han er klar til en fire årig kontrakt med russerne, hvor han blandt andet skal prøve kræfter med Champions League-kvalifikationen i næste sæson.

Dog kan de sikre sig en plads i gruppespillet via den russiske række, da de stadig kan nå at tage andenpladsen i den bedste russiske liga, hvis de kan overhale Lokomotiv Moskva.

Younes Namli nåede at spille 72 kampe for Zwolle med 11 mål og 16 oplæg til følge, og han kan foruden skiftet til russisk fodbold også glæde sig over, at han er udtaget som bobler til Hareides seneste landsholdstrup.

Tidligere har Younes Namli også spillet for Heerenveen samt AB.