Det var en mere end almindeligt stjernebesat bane, der blev spillet fodbold på onsdag aften på Santiago Bernabeu i Madrid, da Real Madrid tog imod de engelske mestre fra Manchester City.
Her blev det til et nederlag på 1-2 for Real Madrid, som gik helt ned i de sidste minutter af kampen mod Manchester City. Dermed kan det være en gentagelse af sidste sæson, hvor de var færdige efter ottendedelsfinalen, hvor Ajax sendte den spanske hovedstadsklub ud.
Begge hold havde tydelig respekt for hinanden, og det kunne ses på Real Madrids tilgang til kampen, som flere gange blev meget påpasselig. Det gjorde kampen meget fastspændt og med masser af nerve.
Læs også:Manchester City-stjerne vil spille med Messi - Og Barca er interesseret
Men efter en times spil fik hjemmepublikummet noget at juble over. Det var ellers i en periode, hvor spillet ikke kørte optimalt for Real Madrid, hviilket også gav en vis mumlen på stadionet. Ikke desto mindre lykkedes det for Real Madrid at erobre bolden højt på banen efter en opspilsfejl fra City.
Herefter endte bolden hos Vinicius Jr, som trak ind i feltet og spillede en helt fri Isco, som sendte bolden i netmaskerne til madrilensk føring. Samme Vinicius havde i første halvleg selv en fin chance, men den gik slet ikke som han selv havde forventet. Det kan ses i videoen øverst i artiklen.
Udligningen fra Manchester Citys side kom med 12 minutter tilbage af den ordinære spilletid, da Kevin de Bryune fik drejet bolden ind i hovedet på Gabriel Jesus, som headede den i kassen.
Læs også:Tydelig Braithwaite-effekt på TV 2: Det er ren Fætter Højben
Det var dog slet ikke slut, da De Bruyne fem minutter senere stod ved straffesparkspletten og sendte bolden ind til 2-1-føring for City-mandskabet. Som om det ikke skulle være nok, så trak Sergio Ramos i nødbremsen, da Jesus kom alene igennem - og så var det ud for den spanske Real Madrid-anfører, som fik endnu et rødt kort til samlingen.
Dermed har Real Madrid nok at se til i den omvendte kamp, som spilles i Manchester 17. marts.
Læs også:Tydelig Braithwaite-effekt på TV 2: Det er ren Fætter Højben
Læs også:Overraskelse: Martin Braithwaite flyver med til Champions League-opgør
Læs også:Braithwaite-agent afviser vild klausul: Det er komplet bullshit
Læs også:Roma-topscorer inden Europa League-retur: Vi har fået selvtillid